Hvor er Kina på vej hen? Klima, grøn omstilling og bæredygtighed
Hvor er Kina på vej hen? Klima, grøn omstilling og bæredygtighed
v/Jørgen Delman, professor i kinastudier, Københavns Universitet
Kina er med sine ca. 5000 år på bagen en af verdens ældste kulturer. Som verdens tredjestørste land og verdens mest folkerige nation spiller landet en kolossal rolle i nutidens globale forhold. Tag med på et strejftog gennem Kinas historie, gennem kejsertiden, republikken, den kommunistiske revolution og Mao-tiden til de økonomiske reformer og Kinas ubestridte plads blandt verdens førende nationer.
Med Kinas nye storpolitiske vægt og økonomiske betydning har vores syn på landet forandret sig radikalt. Fascinationen af Kina som et økonomisk vidunder er blevet erstattet af bekymringer om Kinas globale magtudøvelse.
Samtidig sker der mange forandringer i Kina under præsident Xi Jinping. Der er lanceret en ny udenrigspolitik. Der føres stadig stærkere kontrol med civilsamfundet, kulturlivet og medierne. Og der gennemføres økonomiske reformer med fokus på digital innovation og grøn teknologi.
Kom og hør mere om landet, der igen er på vej i en ny retning. Hvordan påvirker det os i Danmark og resten af verden?
*Obs.: Dette seminar er første ud af tre seminarer, som Folkeuniversitetet udbyder. De to andre finder sted torsdag d. 05/12 og torsdag d. 12/12. Dog kan man sagtens deltage i blot ét ud af de tre seminarer.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.
PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.
FIND VEJ: Du finder lokale U170 her!
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.
-
Antal deltagere11
-
AnsvarligCG
-
TypeValgfri