Kemishow

SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U55
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020, 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 5. december 2022 - 12:00

Kemishow

v/studerende, Kemishow, Aarhus Universitet

Kemishowet fra Aarhus Universitet laver vilde og spektakulære demonstrationsforsøg, med udgangspunkt i kemiens verden. Vores show er sammensat gennem flere generationer af kemishowerer, som har udvalgt de bedste, mest relevante og samtidigt sikreste demonstrationsforsøg. Imens at forsøgene udføres, sørger vi for at guide publikum godt igennem hvad der sker, ved at fortælle sjove anekdoter, historier og allegorier på lærerige og humoristiske måder, som gerne skal gøre kemien nemmere at forstå, tilgå og se muligheder for at implementere kemien i dagligdagen.

Showet indeholder bulder og brag, kemikalier som kan lyse af sig selv, sprængstoffer, flydende nitrogen og gasser der brænder i sjove farver. Og ild. En masse ild, der fx skifter farve eller spys ud af munden.

Om Kemishow

Kemishow består og er drevet af studerende ved Kemi, Medicinalkemi, Nanoscience og andre uddannelser på Aarhus Universitet. Vi står selv for den daglige drift og har alle en fælles passion for kemi og kemiens fantastiske evne til at ændre verden. Kemishow er vores måde at dele vores passion for naturvidenskab i det hele taget og for kemi i særdeleshed.

Vi har efterhånden eksisteret i over 20 år og har opbygget en stor mængde erfaring for, hvordan man laver et godt kemishow. Dette er bl.a. kommet til udtryk ved, at vi har vundet DM for scienceshows i 2015, 2016, 2017 og 2018.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.

FIND VEJ: Du finder lokale U55 her!

AFVIKLER:  Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.

  • Antal deltagere
    33
  • Type
    Valgfri