Kan vi skabe en sol på jorden?

Tønder Bibliotek, Richtsensgade 10, 6270 Tønder
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021, 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 23. april 2023 - 12:00

Kan vi skabe en sol på jorden?

v/postdoc Alexander Simon Thrysøe, Plasma Physics and Fusion Energy, DTU

Kom med til et spændende foredrag, hvor du kan blive klogerer på, forskeres arbejde med at skabe nye energikilder på vejen mod en sikker CO2-neutral og bæredygtig energiforsyning.
 
Forskere over hele verden samarbejder om at skabe en energikilde, der kan være central på vejen mod en sikker, CO2-neutral og bæredygtig energiforsyning. Næste skridt er ITER - verdens største fusionsenergieksperiment.

Verdens energiforsyning og samtidig bremsning af klimaforandringerne er blandt menneskehedens største udfordringer. Men tænk, hvis man kunne efterligne Solens energiform direkte på Jorden:

Det er dét, man forsøger med fusionsenergi. Med fremtidens fusionsenergi-kraftværker vil vi have en sikker og i praksis uudtømmelig energikilde med minimal affaldsproduktion.

Du vil høre om, hvad fusionsenergi er og om, hvordan årtiers internationale forskning er på vej mod at realisere drømmen.

Du skal også høre om næste skridt, som er verdens største forskningsfacilitet ITER, der lige nu bygges i Sydfrankrig i et hidtil uset internationalt samarbejde mellem EU, Japan, Sydkorea, Kina, Rusland, Indien og USA.

Foredraget illustreres med spændende demonstrationsforsøg.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles af Tønder Bibliotek, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.

 

  • Antal deltagere
    10
  • Type
    Valgfri