#JegerATU’er: Claus vil udfordre verden med fysik

Talent kommer i mange former og størrelser. Man kan være talentfuld i kraft af en høj IQ, hvor videnstilegnelse falder helt naturlig, eller man kan være high achiever, som med dedikation og flid sigter efter stjernerne. Talent har mange forskellige ansigter, hvilket vi også ser dagligt på ATU | Syd. Det er derfor altid en fornøjelse at skabe rammerne for talenterne, hvor de i fællesskab, men på hver deres unikke måde, kommer et spadestik dybere, et luftlag højere og tager skridtet mod at udfolde deres potentiale.

I denne portrætserie #JegerATU’er hylder vi nysgerrigheden og den faglige passion. Vi hylder, at ATU-alumner fortsat dyrker deres interesser og følger deres drømme. Vi ser på, hvordan det er gået for nogle af alumnerne, siden de dimitterede fra ATU | Syd, samt hvordan de til stadighed udfolder deres talent i dag.

Kunsten at stille spørgsmål

De fleste af os husker tydeligt, hvordan vores barnlige jeg havde utallige drømme og ambitioner for livet. Hvordan ønskescenariet for fremtidens erhverv ændrede sig konstant og skiftede fra den ene mere finurlige idé til den anden. Hvad vil du være, når du bliver stor, blev en lille dreng ved navn Claus Normann Madsen spurgt om. Og mange forestillinger og svarmuligheder hertil har været oppe at vende gennem tiden. Barndommens vision om zoopatologi og biologi blev dog hurtigt skiftet ud med en urokkelig opfinderdrøm, der senere udviklede sig til en verden centreret om fysik.

Da Claus i 2012 startede på Munkensdam Gymnasium i Kolding og tredje årgang på Akademiet for Talentfulde Unge | Syd, var vejen derfor allerede banet for tre år propfyldt med matematik, kemi og selvfølgelig fysik. Med en alder af i dag 26 år, er det naturvidenskabelige verdensbillede stadig dybt fokuseret på alle afkroge af fysikken. En viden og dedikation til faget, der kun er blevet større, siden Claus har læst både en bachelor - og en kandidatgrad i netop fysik på Århus Universitet.  

Men hvad er det ved fysikken, der får hænderne til at flyve over hovedet af bare begejstring? Hvad er det, Claus gang på gang fascineres af? ”For mig er det en af de videnskaber, der stiller de vigtigste spørgsmål”, fortæller Claus fortsat med armene jublende over hovedet. Det er en af de mest fundamentale videnskaber, en kulturarv, hvor alle de basale spilleregler fastsættes, og hvor alle de uoverskuelige spørgsmål stilles. Der var ingen, der kiggede mærkeligt på Isaac Newton, da han stillede spørgsmålstegn ved tyngdekraften: ”Hvis æblet falder, hvorfor falder månen så ikke?”. På samme vis har Claus stillet massevis af spørgsmål til livets og universets eksistens, som ved hjælp af fysikkens sprog er helt legitime og mulige at undersøge. Selvom omfanget virker enormt stort. Claus elsker, hvordan videnskaben gang på gang udfordrer, og hvor han hele tiden skal løse de puslespil, han selv bygger. 

En fredagsbar med fysik som tema

Studiet på Århus Universitet viste sig altså at falde i god jord hos den unge fysiker, hvilket også for Claus Normann Madsen førte til en naturlig høj arbejdsbyrde og dedikation. ”Jeg er nok indbegrebet af en typisk fysiknørd”, fortæller Claus og griner, da han tænker tilbage på sene stunder i fredagsbaren på universitetet, hvor intense diskussioner om faglige nicheemner har fået bølgerne til at gå højt. Med et smil på læben fortæller Claus, at det at være ”en typisk fysiknørd” på Århus Universitet indebar en enorm høj arbejdsbyrde med mange opgaver og afleveringer, som de studerende derfor glædeligt tog med sig i fredagsbaren. En fredagsbar som de fysikstuderende selv står for at drive, hvilket førte til utallige fredage i barlokalet med selvstudie og hede diskussioner. Og hvis det ikke var fredag, og øllene derfor måtte vente lidt endnu, så kunne du finde Claus og hans medstuderende i deres egen lille kaffeklub.

Det var altså uden tvivl et miljø, hvor Claus fandt sig godt til rette blandt mennesker, der ligesom ham selv, gerne vil gøre det godt og derfor nyder at være sociale gennem det faglige. Men det var også et miljø, hvor en nummeret studieuge lå på omkring 50 timer, svarende til næsten 1 ½ fuldtidsjob. Og selvom Claus lever og ånder for fysikken, og uden at klage bruger time efter time begravet i bøgerne, så kan han ikke lade vær med at bekymre sig over den stressfremkaldende studiestruktur. ”Statistikken siger, at over halvdelen af alle fysikstuderende på Århus universitet føler sig stressede udenfor eksamensperioderne”, og netop derfor var Claus en del af uddannelsesudvalget. Her arbejdede han for at bevare den høje kvalitet på studiet og fortsat uddanne dygtige fysikere, men på en måde hvor stressniveauet blev sænket.  

Den store (ATU)kærlighed

Da Claus Normann Madsen for første gang blev introduceret til ATU | Syd på Munkensdam Gymnasium, var han fluks på vej mod rektors kontor for at annoncere, at her var virkelig noget, som han gerne ville være med i. Noget han ville bruge sin tid på. Og præcis ligesom på fysikstudiet var det akkurat kombinationen af det faglige og sociale, der for Claus var en helt genial sammensætning. ATU | Syd var et frirum til undren og udfordring. Da Claus’ forældre flyttede til udlandet, var det tilmed et uundværligt socialt holdepunkt og ikke mindst en gratis aftensmad i ny og næ. To til tre gange om ugen var Claus afsted til seminarer og valgfri aktiviteter, hvor han gang på gang nød at blive inspireret af andre, der brænder for noget. Sågar kunne han en dag finde sig selv til en forelæsning og erfare, at den havde han simpelthen allerede hørt før. Blandt de andre ATU-deltagere fandt han dog ikke udelukkende vedvarende venskaber. Han fandt tilmed kærligheden. ”ATU er Tinder for nørder”, fortæller Claus, der sidenhen er flyttet sammen med kæresten i Århus og nu drømmer om en familie og fremtid sammen.  

Ny fremtid venter lige rundt om hjørnet

Det sociale komponent og ikke mindst friheden til selv at sammensætte sin hverdag og arbejdsbyrde er nogle af grundene til, at Claus for kun kort tid siden valgte at stoppe sit ph.d.-projekt. Et ph.d.-projekt han påbegyndte i november 2020, da han blev færdig med sin kandidat. Fremtiden er endnu ikke fastlagt, og fleksibilitet er derfor en afgørende faktor for Claus. Selvom beslutningen om ikke at fortsætte med ph.d.-projektet var velovervejet og gennemtænkt, så rammes underbevidstheden alligevel ofte af panik og spørgsmål som: ”hvad skal jeg så bruge min tid på?”, når forandringer står for døren. Og selvom Claus tager tingene som de kommer, så er han ambitiøs af natur, og han glæder sig derfor til igen at komme i gang med noget. Noget, der er fedt!

De gamle barndomsfantasier og brainstorme hives derfor frem fra gemmerne, når Claus endnu engang må stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad vil du være?”. Selvom Claus nu er blevet voksen, så er kreativiteten og håbene for fremtiden ikke skrumpet det mindste. Han har drømme og idéer. Heriblandt holder han mulighederne åbne for at søge en ny ph.d., der passer bedre til en fremtid med børn og rejser. Han søger efter jobåbninger, hvor han kan blive udfordret og udnytte sine faglige kompetencer. Derudover, så hersker en barndomsdrøm om at lave noget produktudvikling. Det er opfinder-genet, der kommer til sin ret, når han drømmer om at udvikle nye, usete produkter. Helt konkret kunne han sagtens se sig selv sidde i en lille udviklingsenhed i en virksomhed og udnytte sine evner til at skabe noget fornuftigt, som han selv siger. ”Man skal kunne reglerne, for at kunne bruge dem til noget fornuftigt”. På studiet har Claus lært spillereglerne. Han har fået sat rammerne gennem fysikken. Nu glæder han sig til at udfordre, hvad der er muligt indenfor disse. Og om det bliver gennem et nyt ph.d.-projekt, et nyt job eller med barndommens opfinderønske som ledestjerne, det må tiden vise. 

Skrevet af Maja Tørslev