#JegerATU’er: Med forskning og lægevidenskab vil Camilla forbedre fremtiden

Talent kommer i mange former og størrelser. Man kan være talentfuld i kraft af en høj IQ, hvor videnstilegnelse falder helt naturlig, eller man kan være high achiever, som med dedikation og flid sigter efter stjernerne. Talent har mange forskellige ansigter, hvilket vi også ser dagligt på ATU | Syd. Det er derfor altid en fornøjelse at skabe rammerne for talenterne, hvor de i fællesskab, men på hver deres unikke måde, kommer et spadestik dybere, et luftlag højere og tager skridtet mod at udfolde deres potentiale.

I denne portrætserie #JegerATU’er hylder vi nysgerrigheden og den faglige passion. Vi hylder, at ATU-alumner fortsat dyrker deres interesser og følger deres drømme. Vi ser på, hvordan det er gået for nogle af alumnerne, siden de dimitterede fra ATU | Syd, samt hvordan de til stadighed udfolder deres talent i dag.

Studiet over alle studier

Camilla Wibrand brænder for medicinstudiet. Hun brænder for den teoretiske forskning, den kommunikative relation til patienter og den evige glæde ved at hjælpe andre. Med 25 år i bagagen har Camilla i dag omtrent halvandet år tilbage af medicinstudiet på Aarhus Universitet. Et studie der er hårdt og tidskrævende, men også ”det bedste studie i hele verden”. Det er ”spændende, ”socialt inkluderende” og sågar ”helt genialt”. Det er naturfaglige fag på højt niveau, hvilket Camilla fik smag for gennem tre år på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Fra 2012 til 2015 var det bioteknologi, matematik, fysik og kemi på højniveau, samt et væld af faglige input på tredje årgang på Akademiet for Talentfulde Unge | Syd, der formede hverdagen og de naturvidenskabelige interesser.

Den brede medicinske tilgang

I dag bor Camilla i Aarhus med kæresten Claus Normann Madsen, som hun i sin tid fandt sammen med på ATU | Syd. Her har hun fundet sig yderst godt til rette på universitetet med lægevidenskaben i sin hule hånd. Dette skyldes nok i høj grad en altid eksisterende fornemmelse af, at medicinstudiet var en hylde, hvorpå hun ville befinde sig aldeles godt. Tvivl og usikkerheder er dog for de fleste uundgåelige, men det giver Camilla ro i sindet, at hun har mulighed for at dreje studiet i de retninger, som hun ønsker. Det er faktisk noget af det, der begejstrer hende mest.

Og hvor er det så, nysgerrigheden brænder ekstra meget hos Camilla, spørger du? Her er det især pædiatrien og arbejdet med børn, der får gnisterne til at funkle i hendes øjne. Hun elsker, at hun igennem pædiatri får lov til at have en bred medicinsk tilgang. ”Man har næsten alle specialerne i ét”, fortæller Camilla. Variationen er enormt spændende, når man på pædiatrisk afdeling beskæftiger sig med den mangfoldige diversitet i sygdomme, der kan forekomme i arbejdet med børn i en aldersgruppe, der spænder helt fra nyfødte og op til de er 18 år. Hvad Camilla ikke får gennem fascinationen for pædiatri, opvejer hun med en enorm lyst til at forske. Både i teoretiske afkroge af speciel immunologi, men også i mere direkte patientorienteret pædiatrisk forskning. Camilla nyder, at det ene ikke udelukker det andet på medicinstudiet. Hun nyder, at dedikationen til pædiatri ikke nødvendigvis betyder, at tid til forskning må tilsidesættes.

Praktisk erfaring er uundværligt

At der kræves en enorm teoretisk viden af nutidens medicinstuderende, skræmmer ikke den videbegærlige Camilla. Dog er hun taknemmelig for alt den praktiske erfaring, hun har tilegnet sig i årenes løb. Både gennem klinik, studiejobs og udvekslingsophold. Det er en uundværlig fornemmelse for patientkontakt, der kun kan tilstræbes ved at have arbejdet i hænderne, hvis du spørger Camilla. I dag er fokus meget mere på ”at være læge” fremfor ”at vide, hvordan man er læge”. Det handler om at være tilpas i lægerollen, kommunikere med patienter og pårørende, føre en ordentlig konsultation og journal.

I omtrent 3,5 år har Camilla arbejdet på en lægeklinik i Aarhus. Her har hun lært meget af det professionelle erhvervsrettede miljø. Den viden der opstår, når man oplever tingene på egen krop, kan i særdeleshed udnyttes på studiet. Det samme gør sig gældende, når hun har været en del af corona-beredskabet som poder, og som ansat i akutmodtagelsen i Herning. Derudover har Camilla hentet praktisk erfaring som underviser for førstesemester-studerende på universitetet og yderligere i sammenslutning med Det Rullende Universitet. ”Selvom det måske lyder lidt gammelhøjtideligt, så er det bare fedt at give viden videre”, siger Camilla og pointerer, at man ovenikøbet lærer utroligt meget selv, når man underviser og formidler.

Der er altså ingen tvivl om, at Camilla sætter pris på at dygtiggøre sig indenfor sit fag - og gerne ved at udnytte sin teoretiske viden ude i den virkelige verden. Hun er for nyligt vendt hjem fra tre måneder på en klinik i Grønland, og til foråret skal hun til Tyskland og forhåbentlig blive meget klogere på den pædiatriske afdeling. Det er en nysgerrig tilgang til sundhedsvæsnet, der driver Camilla til at opsøge det store udland. Strukturer, sygdomme og fokuspunkter i sundhedsvæsnet er ikke ens noget sted. Ikke internt i Danmark og slet ikke, når man sammenligner de danske sygehuse og lægeklinikker med udenlandske. At bosætte sig i et fremmed land i en periode og tage del i hverdagen, åbner øjnene overfor nye perspektiver.

Lavineeffekt efter ATU

Udover kæresten Claus, er noget af det, som Camilla er allermest begejstret for at have taget med sig fra ATU | Syd, evnen til at turde udnytte sit netværk. Til at turde opsøge spændende viden og kompetencer hos andre. En evne der har åbnet mange muligheder for hende gennem spændende udlandsture, forskningsprojekter og studiejobs. På ATU | Syd blev hun en del af et netværk, hvor det var accepteret at stille spørgsmål. Der var rum og tid til at indgå i en dialog med en forelæser eller andre ATU’ere efter et seminar. Her blev hun introduceret til et fælleskab, hvor viden florerede i alle afskygninger. Fik du en dag brug for vide mere - brug for andres kompetencer - så var det fuldt ud legitimt at udnytte hinandens viden på kryds og tværs. ”Det er en lavineeffekt”, fortæller Camilla og forklarer, hvordan det hele tiden åbner op for muligheder, når man tør benytte sig af alle de bekendtskaber, man opbygger. Her er Camilla taknemmelig for at have lært, at det er okay at trække i de tråde, man kan. Tråde, der i dag har bragt hende langt.

Vi skal forske i fremtiden

Denne lavineeffekt har blandt andet ført til, at Camilla Wibrand er blevet introduceret for Lundbechfondens DARE-program. Et utroligt eftertragtet program, der byder på 10 måneders forskning i San Fransisco. Der er dog rift om pladserne, så Camilla krydser fingrene, men er heller ikke afskrækket af tanken om et forsknings-år i Danmark. Én ting er dog sikkert; Camilla brænder for at forske og har derfor planer om at tage orlov fra studiet og dykke helt ned i pædiatrisk reumatologi, også kaldet børnegigtsygdomme. Et emnefelt der kombinerer alle hendes dybeste passioner for pædiatri, immunologi og forskning.

Idéen om fremtiden har ændret sig mange gange. Interesser skifter og holdninger ændrer sig. Dog er Camilla ikke bange for at sætte ord på, hvad hun i dette moment drømmer om på længere sigt. Hun håber inderligt, at fremtiden byder på masser af forskningsprojekter, hvor hun kan være med til at gøre en forskel for andre. Hun håber, at fremtiden byder på masser af børn. Både på pædiatrisk afdeling som børnelæge, og forhåbentlig nogle stykker af hendes egne og kæresten Claus’. Camilla har tiltro til fremtiden, og hun har tænkt sig at gøre sit for at forbedre den. Hun har tænkt sig at gøre den så god som muligt for andre, og for hende selv.

Skrevet af Maja Tørslev