International Camp 2019

Lørdag, 12. oktober 2019 - 14:30 TIL Torsdag, 17. oktober 2019 - 21:30
London, Oxford & Cambridge
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2017, 2018 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 15. maj 2019 - 12:00

London & Oxbridge

Tag med ATU | Syd på inspirationstur til England i efterårsferien, hvor vi bor i London og herfra besøger universiteterne i Oxford, Cambridge og London.

Turen er tilrettetlagt i samarbejde med alumner fra ATU | Syd, som læser på universitetet i de tre byer, og består bl.a. af universitetsbesøg i form af en heldagsekskursion til Oxford eller Cambridge og dagsbesøg på Londons universiteter. På universitetsbesøgene får vi bl.a. indblik i eliteuniversiteternes ansøgningsprocesser, høre forelæsninger og deltager i Formal Hall. Formal Hall er de traditionsrige middagsselskaber, hvor man møder op med den klassiske kappe på, nyder et par retter og drøfter de aktuelle akademiske spørgsmål og landvindinger. Den aften, vi deltager, vil der være danske studerende med, som kan fortælle om deres studieliv.

Turen byder desuden på tid i London, hvor vi skal opleve byen og kulturen i tråd med indslagene fra universitetsbesøgene. Programmet skal nok blive spændende og fyldt.

Turen giver rig mulighed for fagligt og socialt samvær med meddeltagere fra ATU | Syd hele ugen igennem og også ATU | Midt & ATU Øst, som vi blandt andet besøger Oxbridge sammen med.

Program*

Lørdag: Udrejse via Kastrup & indkvartering
Søndag: Sightseeing & museumsbesøg
Mandag: Oxford University
Tirsdag: Cambridge University
Onsdag: London universiteter, fællesspisning & teater
Torsdag: Besøg på Den Danske Ambassade & hjemrejse til Billund
 
*Ret til ændringer forbeholdes
 

PRIS: Turen koster 4600 kr. for transport t/r DK-UK, ophold, morgenmad, transport t/r Oxbridge samt adgang til fælles aktiviteter.

Transport i DK, øvrig transport i London, rejse- og afbestillingsforsikring og øvrige måltider derudover er for egen regning.

TILMELDING: Årgang 2017 kan tilmelde sig først frem til mandag den 29. april, hvor tilmeldingen også åbnes for Årgang 2018.

Der er plads til 24 deltagere på turen. Hvis der er mere end 24 tilmeldte, prioriteres Årgang 2017 først. Derefter vil jer, der er fyldt 18 år, blive prioriteret samt der tages hensyn til øvrig deltagelse i ATUs program. Vi sender besked ud om, hvem der får plads på turen mandag den 20. maj 2019.

Tilmelding er bindende og endelig efter indbetaling af det fulde beløb senest 1. juni 2019.

  • Type
    Valgfri