Idrætsfysiologi
Idrætsfysiologi
v/Professor og forskningsleder, Niels Ørtenblad, Muskelfysiologi & Biomekanik, Syddansk Universitet
Mennesket har en fantastisk evne til fysisk præstation. Det gælder både ved længerevarende arbejde, som langt løb og cykling, samt ved kort intenst arbejde, som ved sprint og vægtløftning. I min forskningsgruppe beskæftiger vi os med muskelfunktion og metabolismens rolle for muskelfunktionen, herunder træthedsårsager, træningseffekt, aldring, immobilisering og en række muskelrelaterede sygdomme. Forskningsgruppe arbejder vi med en række muskelmodeller fra det subcellulære plan, til isolerede muskelfibre og muskler til helkropsarbejde med bl.a. eliteatleter. Foredraget vil give en basal introduktion til musklens funktion og hvilke faktorer der er bestemmende for vores præstationsevne og træningseffekten på musklerne. Jeg vil under foredraget fortælle om den nyeste videnskabelige viden om muskelfunktion og fysisk træning og inddrage nogle af de projekter og forsøg vi laver med muskelfibre, samt eliteidrætsudøvere. Du vil under foredraget have mulighed for at spørge ind til de berørte emner i foredraget.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage
PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.
FIND VEJ: Du finder lokale U46 her!
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.
-
Antal deltagere33
-
TypeValgfri