IT Camp for piger 2023
Hvis du overvejer, om du skal læse en IT-uddannelse efter studentereksamen eller dit sabbatår, så er IT Camp for piger en oplagt mulighed for dig.
IT Camp for piger 2023
v/Datalogi og Software Engineering-studiet, Syddansk Universitet
På IT Camp for piger får du blandt andet mulighed for at lære Scrum som projektstyringsværktøj og programmering i Python. Du får indblik i algoritmer, analyse af Big Data, Deep Learning og kunstig intelligens. Du møder flere af de studerende og underviserne på IT-uddannelserne på SDU, og får mulighed for at opleve, hvordan hverdagen og studielivet på en IT-uddannelse på SDU ser ud.
Du får indblik i, hvordan IT er grundlaget for stort set alt, lige fra udvikling af produkter til strukturer i samfundet. Og du oplever, hvor vigtigt IT er for menneskers liv og hverdag. Campen består af workshops og praktiske øvelser ved studerende og undervisere fra SDU. Du får også mulighed for at møde spændende kvinder, der arbejder i IT-branchen.
Ud over en masse faglige input og læring, så er IT Camp for piger et arrangement, hvor vi fokuserer på det sociale og på at have det sjovt. Du vil være omgivet af jævnaldrende, og vi vil gøre vores bedste for at skabe en uhøjtidelig og hyggelig camp.
IT Camp for piger er for dig, der er på 2. eller 3. årgang på HHX, STX, HTX, HF, EUX eller har sabbatår. Du behøver ikke have prøvet at programmere før for at deltage. Du skal medbringe din egen computer og al din nysgerrighed.
Campen er tilrettelagt af de to uddannelser Datalogi og Software Engineering.
Overnatning og forplejning
Vi tilbyder gratis overnatning og transport til og fra overnatningsstedet til de deltagere, som har behov for og lyst til det. Der vil være fuld forplejning begge dage, og det er gratis at deltage!
Tilmeldingsfristen for overnatning er 1. februar 2023. Skriv til en mail til os, hvis du har spørgsmål.
Program
Her er det foreløbige program for IT Camp for piger 2023:
Lørdag 11. marts
Kl. 10.00 - 10.10: Ankomst til SDU - vi mødes ved indgangen til Det Tekniske Fakultet
Kl. 10.10 - 11.00: Velkomst med kaffe/te
Kl. 11.00 - 12.15: Programmering i Python – del 1
Kl. 12.15 - 13.15: Frokost med SDU-studerende
Kl. 13.15 - 14.30: Programmering i Python – del 2
Kl. 14.30 - 15.00: Eftermiddagsforfriskning
Kl. 15.00 - 16.15: Lær Scrum som projektstyringsværktøj
Kl. 16.15 - 16.45: Rundt på SDU med de studerende
Kl. 16.45 - 18.00: Besøg af LEGO – fokus på Scrum
Kl. 18.30 - 19.30: Middag på SDU
Kl. 19.30 - 20.15: Besøg af seje kvinder med it-jobs
Kl. 20.15 - 20.35: Pause
Kl. 20.25 - 21.00: Hygge og quiz med de studerende
Kl. 21.15 - 21.30: Transport fra SDU til overnatningsstedet (et hostel i Odense)
Kl. 22.00: Godnat og sov godt
Søndag 12. marts
Kl. 8.00: Transport fra overnatningsstedet til SDU
Kl. 8.15 - 9.00: Morgenmad på SDU med de studerende
Kl. 9.15 - 11.15: The pumpkin challenge – Help the environment with Computer vision
Kl. 11.15 - 12.15: Frokost med de studerende
Kl. 12.15 - 14.15: Deep Learning – neurale netværk, Big Data og kunstig intelligens
Kl. 14.30 - 15.15: Q&A – samtalecafé med de studerende
Kl. 15.15 - 16.00: Afslutning på campen – info om uddannelserne med bobler og overrækkelse af deltagerdiplom samt evaluering
Har du spørgsmål?
Kontakt afviklere af camp: Elouise Holm og Mette Høyberg Qvarfot på eholm@imada.sdu.dk
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med SDU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage
PRAKTIK: Det er gratis at deltage, og SDU sørger for overnatning, transport til/fra overnatningsstedet og fuld forplejning begge dage.
TILMELDING: Samtidig med at du tilmelder dig her på siden, skal du også tilmelde dig direkte til SDU her! Din tilmelding er først gældende, når du er tilmeldt direkte til SDU!
Din tilmelding her på atusyd.dk gælder kun for at få dit fremmøde på diplomet.
FIND VEJ: Du finder Indgangen til Det Tekniske Fakultet SDU Odense her!
Hvis du er i bil eller på cykel: Benyt Indgang til Det Tekniske Fakultet. Der er cykelparkering nær indgangen. Benyt P1 eller tilstødende pladser med tilkørsel via Moseskovvej.
Hvis du ankommer med offentlig transport: Busserne stopper her. Benyt Indgang til Det Tekniske Fakultet.
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til Camila på mail: camilla@atusyd.dk, når du har deltaget i campen.
-
TypeValgfri