LEDIGE PLADSER | H&M og stormagtspolitik: Hvordan din målgruppe får rodet dig ud i en landsdækkende boykot

SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: 31.42
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021, 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 11. maj 2023 - 12:00

OBS! Der er ledige pladser på denne aktivitet! Vil du tage en ven eller flere med, så skriv til kira@atusyd.dk

Businessorienteret workshop, hvor du med udgangspunkt i en virkelig virksomhedscase udvikler din evne til at arbejde med grundlæggende forretnings- og kulturteorier i en international og politisk sammenhæng.

H&M og stormagtspolitik: Hvordan din målgruppe får rodet dig ud i en landsdækkende boykot

v/ATU-alumne & PBA Aron Grigoleit, Design og Business med speciale i Branding og Marketing Management, VIA University Collage 

Ofte ser man ikke mode i sammenhæng med politiske konflikter mellem stormagter, men H&M formår i 2021 at stikke ud blandt andre brands i en sag om muslimske kinesere under psykologiske indoktrinerende kurser i genopdragelseslejre i Xinjiang-regionen.  

Blandt andre brands involveret, såsom Zara, Nike, Adidas og Burberry, bliver H&M alligevel udvalgt til at blive den største syndebuk af kineserne – uden at H&M har ageret anderledes end de andre brands. Svaret findes i nogle egenskaber hos H&Ms målgruppe. 

I denne aktivitet fordyber vi os i bl.a. politisk parasitisme, segmentering, kulturelle forskelle og økonomi. Du kommer til at afprøve din kulturelle forståelse i sammenhæng med både fordele og ulemper ved andre kulturers ekstreme forskelligheder fra vestlig kultur - bygget op på målgruppen hos H&M i en komparativ analyse med de andre brands involveret. Du kommer også til at tænke i løsninger - efterfulgt af, at blive informeret i, hvad der så faktisk skete.

Yderligere bliver du taget med i hele processen omkring, hvilke omstændigheder der berørte projektet om denne sag med H&M ift. en uddannelse i Design & Business - specialiseret i Branding & Marketing Management.

Foreløbigt program

16.00 Velkommen og introduktion
          At studere Branding & Marketing Management samt fremtidsmuligheder
          Præsentation af temaer og emner fra casen
16.45 Pause 
17.00 Introduktion til case om kinesisk boykot af H&M i 2021
          Kulturanalyse 
          Gruppearbejde
          Opsamling
18.00 Spisepause
18.30 Bud fra eksperter
          H&M ift. andre brands
          Konsekvenser for H&M
          Kinakritiske øjne i vesten
          Løsning fra en markedsføringsafdeling
          Gruppearbejde 
19.15 Opsamling og spørgsmål
19.30 Tak for i dag 
 

INFO: Vi bliver 11 deltagere i alt (7 ATU'ere)

PRAKTIK: Der er spisepause men ingen forplejning, så husk madpakken! 

FIND VEJ: Du finder lokale 31.42 på plan 3 her! Læs mere om lokaleoversigt og parkering her!

AFVIKLER: Camilla - tlf. +45 6070 5627 mail: camilla@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    33
  • Type
    Valgfri