Offentlige foredrag i Naturvidenskab | Fortidens og fremtidens vilde natur

ofn
Forskellige streamingsteder i Region Syddanmark
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022, 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 8. november 2024 - 22:00

Fortidens og fremtidens vilde natur

v/Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, Hans Henrik Bruun, professor i økologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet & Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde – både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab – fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang.

I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:

  • Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr – blandt andet huleløver.
  • Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
  • Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark – både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.

Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler – herunder de naturlige økosystemer i Danmark – da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.

 

PRAKTIK: Aktiviteten livestreames fra Søauditorierne i Aarhus til forskellige lokationer i Region Syddanmark. Du finder de forskellige livestreaming-steder her!

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til Christian på mail: christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri