Forårsprogrammet 2022 er ude nu!
Forårets obligatoriske program for Årgang 2020 handler om samarbejdsrelationer og formidling i akademisk sammenhænge. Semesteret har til formål at øge deltagernes bevidsthed omkring deres personlige styrker og svagheder og træne deres kommunikative evner, og dermed få et reflekteret og bedre kendskab til sig selv og måden, man interagerer med andre mennesker på.
Forårets obligatoriske program for Årgang 2021 skyder årgangens første semester og ATU-forløbet igang under titlen Talent & Akademia. Semesteret indledes med et seminar om talentmanagement. Herefter introduceres deltagerne til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at få indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.
Tilmelding til de obligatoriske seminarer for Årgang 2020 lukker lørdag d. 15. januar 2022 kl. 12.00.
Forårets valgfri program er et tagselvbord af spændende og fagspecifikke arrangementer. Du kan bl.a. blive klogere på forskningsområder som sorte huller i rummet, droner, salgspsykologi i praksis, idræt og meget mere fra SDU. Du kan desuden komme med til spændende kulturelle arrangementer ved Odense Teater, deltage i fagligt inspirerende workshops om studier i udlandet ved Project Access & Cambridge University, samt høre spændende foredrag ved Folkeuniversitetet, UNF og Offentlige foredrag i naturvidenskab ved AU. Du kan læse mere om flere af de valgfri aktiviteter på hjemmesiden når vi udgiver dem alle efter nytår!