Klar, Parat, Forårsprogram 2016!
Så er forårsprogrammet 2016 klart!
Vi har arbejdet hårdt, for at kunne udbyde et program der i den grad lever op til Akademiets høje kvalitetsniveau.
Forårets obligatoriske program for Årgang 2015 handler om Akademisk Tankegang og Metode. Semesteret indledes med et seminar om talent og flow. Herefter sættes der fokus på de videnskabelig grundpiller såsom etik, og deltagerne introduceres til de faglige hovedgrupper og deres metoder, som vi beskæftiger os med på Akademiet, nemlig: naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab inkl. business, sundhedsvidenskab og Teknik.
Forårets obligatoriske program for Årgang 2014 handler om Akademisk Fordybelse. Semesteret indledes med et inspirationsseminar om internationale studier og karriere. Herefter sættes der fokus på informationssøgning, samarbejde og kreativ tænkning.
Forårets Frivillige Program byder på mange forskellige emner som idræt, retsmedicin, IT, biologi, amerikansk kultur, medievidenskab, H. C. Andersen, membranteknologi, økonomi og europæiske forhold. Du kan bl.a. komme bag kulisserne på OUH, Biomedicinsk Laboratorium og i Odense ZOO, på uddannelsesbesøg på CBS og DTU, til spændende kulturelle arrangementer ved Odense Teater, Brandts Kunstmuseum og Odense Symfoni samt få mulighed for at diskutere politik på Folkemødet eller ved LIMUN.
Du kan læse meget mere om foråret 2016s program for respektivt årgang 2014 og 2015 i de detaljerede program, som du finder her på siden nederst til højre.
Tilmeldingen til det obligatoriske program er åben nu. Første runde af tilmeldingen til det frivillige program åbner fredag d. 15. januar 2016.