Flow og Positiv Psykologi- hvordan livskvaliteter fremmer talentudvikling

SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U23
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Fredag, 31. marts 2023 - 12:00

Obligatorisk foredrag om personlig udvikling, og hvordan man booster sit talent og opnår flow i hverdagen.

Flow og Positiv Psykologi- hvordan livskvaliteter fremmer talentudvikling

v/Lektor Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet 

Hverdagen er tilsyneladende fyldt med paradokser. Vi motiveres af meningsfulde mål, men føler os samtidig ofte belastede af at skulle leve op til dem. Vi vil gerne slappe af, samtidig med at vi oplever, hvor kedeligt det er ikke at lave noget. Vi ønsker at være tilfredse, men mærker i særlig grad at leve, når vi ikke helt er det. Vi stresses over krav om at være effektive, til trods for, at det åbenlyst er mere afslappende at være effektiv end ineffektiv. Vi planlægger vore dage i detaljer, selvom stort set alt det fedeste i livet er improviseret. Det lyder alt sammen lettere paradoksalt, men er det ikke ved nærmere betragtning. Det er bare udtryk for den måde, mennesker er biologisk og psykologisk designede. Og vi forstår i dag langt mere af dette design end for blot 10 år siden. I dette foredrag stiller Hans Henrik Knoop skarpt på flow-teorien og viser, hvordan den kan bruges effektivt til at øge såvel livskvalitet som kreativitet og effektivitet i hverdagen.
 
Program
kl. 14.00 Foredrag v/Hans Henrik Knoop
kl. 15.25 Opsamling og afrunding
kl. 15.30 Pause/hygge
kl. 16.00 Seminar C i U1
 

BEMÆRK: Dette foredrag afvikles for de jyske deltagere fra Årgang 2022, da deres foredrag til Seminar A blev akut aflyst. Men alle ATU'ere er velkomne til at deltage i foredraget.

PRAKTIK: Der er ingen spisepause, men det er tilladt at spise medbragt mad under foredraget, og man kan også spise efter foredraget. ATU giver lidt forplejning til foredraget.

FIND VEJ: Du finder lokale U23 på gangen, Stenten, her!

AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

 

  • Type
    Valgfri