Forekomst af Farlige Stoffer i Miljøet
Forekomst af Farlige Stoffer i Miljøet med Fokus på Vores Drikkevand
v/Professor, Frants Roager Lauritsen, Institut for Fysik, Kemi & Farmaci, Syddansk Universitet
Det er efterhånden blevet hverdag at nyhedsmedierne kan præsentere fund af forurenende stoffer i vores jord, vand eller luft. Med dette foredrag ser vi på, hvad det er for forurenende stoffer, hvor farlige de er, og hvorledes de er havnet i naturen, vores drikkevand og fødevarer. Moderne fintfølende analyseudstyr gør det muligt at finde forurenende stoffer stort set hvor som helst og når som helst.
Foredraget kommer ind på den rolle videnskabelige data spiller i en miljømæssig beslutningsproces og stiller spørgsmålet: Er tilstedeværelsen af et forurenende stof det samme som at det udgør en risiko?
Løbende under foredraget vises eksperimentelt et eksempel på en vandrensning, hvor et farligt stof i vandet tilsyneladende forsvinder, men i stedet omdannes til endnu farligere stoffer end udgangspunktet.
BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage
PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning til denne aktivitet.
FIND VEJ: Du finder lokale U46 her!
AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.
-
Antal deltagere33
-
AnsvarligJH
-
TypeValgfri