Efterårsprogrammet er nu ude!

Efterårets obligatoriske program for årgang 2016 byder på fire seminarer om Akademisk Studieliv & Karriere. Årgang 2016s 4. og sidste semester byder derfor på en studielivsdel med tilknyttet studielivsmentor-ordning, en karrieredel med virksomhedsbesøg og seminar-forløb med fokus på akademisk arbejde fra akademisk kreativitet, til processtyring af større opgaveskrivning og det endelige produkt.
 
Efteråret og årgang 2016s ATU-forløb rundes af med et Afslutningsseminar i form af en konferencedag, som samtidig er afrundingen på efterårets faglige forløb Fra fix ide til forskning og deltagernes samlede ATU-forløb. På afslutningsseminaret omsætter vi teorien til praksis når deltagerne præsenterer deres forskningsdesign til deres konkrete større opgaver for hinadnden, talentkoordinatorer og rektorer. Efter den faglig del af konferencen vil der være afslutningsmiddag med tid til masser af hyggeligt samvær med hele årgangen én sidste gang.
 
Efterårets obligatoriske program for årgang 2017 byder på et semester med Akademisk Videnskabelse. Semesteret vil byde på en række af fordybelsesseminarer der, hver især går i dybden med et enkelt emne. Der vil være alt fra forskning i sorte huller, terrorisme, fosfor som ressource til magteliten i Danmark og meget mere. Derudover venter der Årgang 2017 et virksomhedsbesøg og et seminar i informationsvidenskab.
 
Tilmelding til de obligatoriske seminarer åbner fredag d. 29. juni 2018 og lukker igen søndag d. 29. juli 2018.
 
 
Efterårets katalog af valgfri aktiviteter er endnu endnu en gang fyldt med mange og meget forskellig faglige aktiviteter. Disse valgfrie aktiviteter er et tagselvbord af spændende og fagspecifikke arrangementer. Efteråret byder på alt lige fra workshops ved SDU indenfor bl.a. kombinatoriske spil, Danmark og FN, forandringsledelse, biomekanik, elektricitet mm., besøg på OUH, Biomedicinsk Laboratorium, Gram Lergrav og Danish Aerospace til spændende arrangementer ved Folkeuniversitetet, UNF, Odense Teater, Brandts, Odense Internationale Film Festival, Ungdomsfolkemødet og meget mere.
 
Du kan læse om de enkelte valgfri aktiviteter på hjemmesiden fra fredag 27. juli 2018, hvor tilmeldingen til de først aktiviteter også åbner. Derefter åbner tilmeldingen til de næste måneders aktiviteter d. 1. i måneden før. 
 
Læs meget mere om efterårets program for respektivt årgang 2016 og 2017 i det detaljerede programbrev, som du finder her på siden øverst til højre.