ATU | Fokus: Byg en drone - og se, om den kan flyve

drone
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: Brobygningslokalet
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022, 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Lørdag, 27. april 2024 - 12:00

Byg en drone - og se, om den kan flyve

v/Lektor Kjeld Jensen & Stud.cand.polyt., Robotteknologi, Syddansk Universitet

Til denne aktivitet skal du designe og konstruere en drone – og afprøve, om den kan flyve. 

Lektor Kjeld Jensen fortæller indledningsvis om, hvorfor forskere på SDU synes, at droneteknologien er interessant og relevant at beskæftige sig med, og hvilke perspektiver man ser i dens videre udvikling. Efterfølgende underviser studereden i hvordan man bygger en drone, og du får selv mulighed for at prøve kræfter med byggeprocessen samt at teste om dronen så rent faktisk kan flyve.

Mange af os forestiller os en fremtid, hvor droner vil kunne løse en hel masse praktiske opgaver i hverdagen, som fx at levere post, pakker og pizzaer – og måske vil man også kunne bestille en dronetaxa? Der er dog i praksis et godt stykke vej endnu, før den slags kan blive til virkelighed, bl.a. pga. en række sikkerhedsmæssige udfordringer, der skal løses. Men imens der arbejdes på sagerne, kan man godt udnytte de muligheder, som den nuværende droneteknologi giver os, på en masse nyttige måder rundt omkring i samfundet. Det er bl.a. det, droneforskerne på SDU arbejder med i mange forskellige projekter, fx overvågning af forureninger til havs, dyreflokke i naturen, højspændingsledninger, invasive plantearter og vindmøller, eller transport af livsvigtigt medicinsk udstyr til vanskeligt tilgængelige steder. 

PROGRAM

16.00 Velkomst og indledende oplæg om SDUs droneforskning, v/lektor, Kjeld Jensen
16.30 Byg en drone, v/stud.polyt., Aske Andersen og Felix Benkjer, Robotteknologi
17.30 Spisepause
18.00 Byg videre på dronerne – med løbende tests i vores dronebur
19.50 Opsamling
20.00 Tak for i dag!

TILMELDING

ATU | Fokus-arrangementer er åbne foredrag for interesserede og engagerede gymnasieelever i hele Region Syddanmark arrangeret af ATU | Syd sammen med forskellige samarbejdspartnere. Det betyder, at du må og kan invitere dine interesserede venner/klassekammerater med til aktiviteten, og jeres venner kan tilmelde sig her!
 

PRAKTIK: Der er spisepause, men ingen forplejning - så husk madpakken!

FIND VEJ: Du finder Brobygningslokalet her!

AFVIKLER: Christian - tlf. +45 5016 9681 eller mail: Chria21@student.sdu.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Ansvarlig
    JH
  • Type
    Valgfri