Dansk sprog i 6.000 år

pexels-runesten
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: Afventer lokale
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022, 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Lørdag, 28. september 2024 - 20:00

Dansk sprog i 6.000 år

v/Thomas Olander, lektor i indoeuropæisk sproghistorie, Københavns Universitet

De fleste ved, at svensk og norsk er søstersprog til dansk. Tysk og engelsk er en slags kusiner, men vores sprog har også fjernere slægtninge over hele kloden – vi er en lille del af den store indoeuropæiske sprogfamilie.

Med udgangspunkt i moderne dansk som vi går rundt og snakker det med hinanden, spoler vi tiden tilbage og sætter dansk ind i en større sproghistorisk sammenhæng. Hvordan er dansk blevet til? Hvornår kom det til Danmark? Hvor kom det fra? Og hvor langt tilbage går det danske sprogs historie?

Undervejs kommer vi forbi gamle stadier af dansk og andre sprog, og vi taler om, hvad det betyder, at nogle sprog er beslægtede med hinanden, men ikke med andre. Vi kommer også til at høre lidt om, hvad forhistorisk dna kan fortælle os om vores sprogs historie.
 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: Afventer lokale

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri