Dødspatruljer i de tyskbesatte 'Østområder'

SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Auditorium O100
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 8. maj 2023 - 12:00

Dødspatruljer i de tyskbesatte 'Østområder'

v/Simon Schultz van Engeland, historiker, forfatter og kulturkoordinator, Hillerød Bibliotekerne, Therkel Stræde, lektor i samtidshistorie, SDU Odense & Jens-Christian Hansen, formidlingschef, Vendsyssel Historiske Museer

I det tyske overfald på Sovjetunionen deltog enheder, hvis primære opgave var at myrde civile, især jøder: politibataljoner, Einsatzgrupper under det tyske sikkerhedspoliti, SS-kavallerienheder m.fl. Massakrer forårsagede mere end 3/4 million drab – ”The Holocaust by bullets”.

Simon Schultz van Engeland lancerer sin nye bog ”Hitlers dødsgrupper”, der beskriver de nazistiske folkedrabs-enheder og deres mænd, der i særlig grad gik i spidsen, hvad angår nazistiske krigs- og folkedrabsforbrydelser på den tyske Østfront og i de tysk-besatte områder af Sovjetunionen (vore dages Baltikum, Hviderusland og Ukraine). De tyske væbnede styrker begik forbrydelser over en bred bank, men bestemte enheder spillede en særligt brutal rolle.

I et supplerende oplæg vil lektor i samtidshistorie ved SDU Therkel Stræde supplere med et kig på danske østfrontfrivilliges deltagelse i forbrydelserne. 

Der er mulighed for at købe bogen og få den signeret efter foredraget. 

 

PRAKTIK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Netværk for Nazisme- og Holocauststudier, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

FIND VEJ: Du finder lokale O100 her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til camilla@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Camilla.

  • Antal deltagere
    30
  • Type
    Valgfri