"Det at være nysgerrig er ifølge os noget af det vigtigste, vi har fået ud af vores deltagelse på ATU"
Elevtalen fra Diplomoverrækkelse Årgang 2016 den 17. januar 2019:
(TBH) Der er mange måder at udføre sociale eksperimenter med mennesker på. Nogle mere etiske end andre. Nogle, som Stanford-professoren Philip Zimbardo, spærrer folk inde i en kælder, der skal efterligne et fængsel, i 6 dage. Andre, som Janne, ATU Syds leder, sætter 200 mærkelige unge mennesker til at leve med hinanden i en uge på et gymnasium i Faaborg på Fyn. Det er et af de sociale eksperimenter, vi er blevet udsat for i løbet af vores tid på Akademiet for Talentfulde Unge. Og konklusionen på dette eksperiment bliver, at man på den ene side jubler, fordi Bezzerwizzer bliver dyrket som en sport, og på den anden side delvist mister troen på demokrati som et velfungerende udgangspunkt for at udrette noget som helst.
På summer-campen blev vi præsenteret for konceptet Model United Nations, der går ud på at man laver en simulation af et FN-organ, eksempelvis FNs Sikkerhedsråd, og derefter lader unge mennesker agere diplomater for verdens nationer. Det lyder jo som en meget fornuftig idé. Men Troels og jeg fandt ud af, at vi nok, for verdensfredens skyld, bør lade være med at gøre karriere som diplomater. På campen skabte vi den første, og forhåbentlig sidste, alliance mellem Syrien og Uruguay og løste på den måde konflikten i Syrien… Altså uden at det fik negative følger for Syriens leder Assad, der ifølge Troels ikke havde myrdet dele af sin egen befolkning… I hvert fald ikke med vilje.
(TVK) Det er en generel oplevelse, man får i ATU. Det er læring, nyttig viden, studiekompetencer og så en gruppe fantastiske mennesker, hvor man har en helt speciel måde at være social på i en stor blanding. Man får muligheden for at møde nogle af de mest nørdede mennesker i verden: forskere, ph.d.-studerende og andre akademikere, der ved meget om lige præcist deres lille, afgrænsede emne. Når man har brugt en hel time i SDU’s kælder på at høre om forskning i ekkolokalisering hos flagermus, så forstår man, hvor nørdede ting egentlig kan blive. Samtidig får man chancen for at møde Danmarks, og verdens, fremtidige nørder – de andre ATU-deltagere. Den specielle måde, vi omgås hinanden på, og de samtaleemner, som vi kan komme ind på, når der lige er en pause i et foredrag er noget af det bedste ved ATU i min optik. Jeg har fået masser af nye venner fra hele Syddanmark, som bl.a. Thea. Det at forpurre verdensfreden sammen skaber nemlig nogle helt specielle bånd ligesom med alt det andet, vi har oplevet gennem ATU.
(TBH) Men hvad er akademiet for talentfulde unge egentlig? Er ATU for de mange unge mennesker, der længe har gået og filosoferet over livets eneste store eksistentielle spørgsmål: hvorvidt man er en rød, gul, grøn eller blå personlighedstype? Selvom svaret på dette spørgsmål var at finde til et af de obligatoriske ATU-foredrag, så anser vi meningen med ATU for at være en anden. ATU opfordrer gymnasieelever til at opsøge viden og være nysgerrige, og netop det at være nysgerrig er ifølge os noget af det vigtigste, vi har fået ud af vores deltagelse på ATU. For hvilket stadie i evolutionen ville mennesket være på, hvis ikke det var nysgerrigt? Hvis vi ikke tør opsøge ny viden, sætte spørgsmålstegn ved den måde, samfundet er indrettet, og udfordre tingenes tilstand så kan vi under ingen omstændigheder gøre krav på titlen som jordens førende art. Det særlige ved Akademiet for Talentfulde Unge er derfor, at vi, de deltagende elever, opfordres til at undre os, til at undersøge og til at øge vores viden omkring verden.
Det med at være nysgerrig kan dog have ret upraktiske konsekvenser. Jeg havde en plan. Jeg havde valgt en naturvidenskabelig studieretning. Jeg havde i sinde at læse medicin efter gymnasiet. Så startede jeg på ATU og fik en masse samfundsvidenskabelige og sproglige venner, og så gik der rod i planen. Nu bliver jeg i stedet den eneste naturvidenskabelige student på mit gymnasium, der skal læse historie. Og det glæder jeg mig til. For jeg er nået frem til, at dét at være akademisk ikke kun handler om at være enten samfundsvidenskabelig, humanistisk eller naturvidenskabelig. Hvis man er akademisk er man interesseret og nysgerrig og ens interesse behøver ikke at begrænse sig til at omhandle ét fag eller ét område. Desuden har ATU været med til at åbne den akademiske verden for os, og ATU er uden tvivl en af grundene til at jeg om en uge sender en universitetsansøgning af sted til Holland, hvor jeg, hvis min nye plan lykkes, kommer til at studere globalt lederskab og revolutionshistorie på et universitet i Amsterdam fra september 2019.
(TVK) Det med at interesserne tit kan blive rokket lidt ved, kender jeg også til. Jeg har for nyligt lavet aftale om at aftjene min værnepligt ved Beredskabsstyrelsen, fordi nysgerrighed ikke altid kan begrænses til noget akademisk. Nogle gange skal man også udfordre sig selv og komme lidt udover de grænser, man tit opstiller for sig selv. Generelt er jeg meget humaniora- og samfundsvidenskabeligt interesseret, men noget af det mest interessante, jeg har hørt om i forbindelse med ATU er det, jeg nævnte tidligere, med flagermusene. Det er jo uden tvivl naturvidenskabeligt, og selvom jeg ikke ligesom Thea har besluttet mig for helt at skifte videnskabeligt felt, så har jeg fået øjnene op for vigtigheden og det spændende ved naturvidenskab. Når bare tingene bliver specifikke og nørdede nok, så følger det interessante ofte med af sig selv. Jeg har planer om i fremtiden at skulle på universitetet og studere jura, men jeg har også indset, at det kan ændre sig, og jeg har mange drømme, som desværre ikke alle kan realisere sig i løbet af en enkelt livstid. Her kan jeg dog være tryg ved tanken om, at det nok skal gå, bare det bliver nørdet nok.
Vi ved ikke helt, hvad der kommer til at ske næste år, men en ting er sikker: ATU har været en oplevelse, der har ændret på vores planer og udvidet vores forestillinger om fremtidsmuligheder. Og når jeg engang er blevet statsminister og Thea har vundet Nobels fredspris, vil vi uden tvivl se tilbage på vores tid i ATU, se tilbage på alle oplevelserne, foredragene, de diplomatiske kriser, vi forårsagede, samt alle de venskaber der blev grundlagt som følge af et vellykket socialt eksperiment i Faaborg på Fyn – og måske vil vi ønske… bare en lille smule… at vi kunne vende tilbage til ATU.