VIRTUELT | Havet er fuld af plastik

ATU NAT
Zoom | Deltag fra din pc
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2019, 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 6. maj 2021 - 12:00

Naturvidenskabelig workshop, hvor du bliver klogere på hvordan den massive plastikforurening af verdenshavene opstår, hvad den består af, og hvordan den kan bekæmpes.

Havet er fuld af plastik

v/Adjunkt Elvis Genbo Xu, Adjunkt Jamileh Javidpour, Akademisk medarbejder Rikke Svensson og Stud. Astrid Edelmann Jørgensen & Peter Lund Boiesen, Biologi, SDU

Hvor kommer plastik i havet fra, og hvad sker der egentlig når det ender i havet? Hvordan kan vi begrænse den mængde der ender i havet og hvordan kan man indsamle den plast der allerede er endt i havet? Det er nogle af de spørgsmål vi gerne vil arbejde med. 

Plastikforureningen i havet er et stort samfundsmæssigt problem. Går man en tur langs vandet ser man ofte plastaffald som er smidt eller skyllet op på stranden. 80 % af havets plast kommer fra affald fra landjorden, mens de resterende 20 % kommer fra aktiviteter på havet.  Men det er ikke kun det plastik vi kan se med det blotte øje, der udgør et problem. I de senere år er vi blevet opmærksomme på mikroplast, meget små stykker plastik som findes overalt i havet. Dyr der lever af plankton, kan ikke skelne mikroplast fra naturlig føde, og plastikken ender derfor i dyrets organisme. På den måde kan plastik transporteres gennem fødekæden, og potentielt ende på vores middagstallerken. Vores viden om plastiks skadelige effekter er stadig begrænset, men man ved at bl.a. blødgørende materiale i plastik kan have en hormonforstyrrende effekt. Der forskes aktivt i at bekæmpe plastforurening og fjerne plastik der desværre allerede er endt i havet, samt at undersøge om de farlige kemikalier der findes i nogle typer af plastik, ender i de organismer der optager dem. 

I denne workshop får du en indføring i nedenstående emner og kan selv prøve kræfter med:

  • Foredrag om mikroplast i havet
  • Filtrering af vandprøver og mikroskopering og opsamling af data
  • Foredrag om “nano-sized plastics and plastic-associated chemicals” 
 

Program

16.00 Velkommen
  • Introduktion til SDUs marinebiologiske forskningsstation i Kerteminde
  • Mød sælerne og deres træner Kasper Fjordside, som fortæller om forskningen der foregår på stedet
16.30 Pause
16.45 Nano-sized platics and plastic-associated chemicals v/Adjunkt Elvis Genbo Xu
17.30 Spisepause
18.00 Go Jelly v/Forsker Jamileh Javidpour
18.30 Hvor meget plastik er der i vores badevand
  • Laboratorieanalyse af vandprøver fra badestrande i Region Syddanmark
  • Gruppediskussion af resultaterne
20.00 Tak for i dag
 
MEDBRING: Papir & pen
 
PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle aktivitet via mail.

Du sørger selv for mad og drikkelse til de små pauser i løbet af aktiviteten.

AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    30
  • Type
    Valgfri