VIRTUELT | Når staten er far og mor

Humanistisk aktivitet, hvor du bliver kloger på hvordan Børneværnets anbringelsespraksisser af børn i Danmark historisk har udviklet sig fra 1930-1970. Igennem teoretiske oplæg og diskussion af forskellige cases får du indblik i hvordan den svære beslutning om at fjerne et barn fra dets forældre blev truffet, og hvordan børneværnet forvaltede arbejdet med anbringelsessager.

Når staten er far og mor. Anbragte børn i velfærdsstatens historie

v/Postdoc. Cecilie Bjerre, Institut for Historie, SDU

At fjerne børn fra hjemmet er noget af det mest indgribende, en stat kan foretage sig. I det 20. århundrede har andelen af anbragte børn mellem 0 og 17 år været nogenlunde konstant, omkring 1 %. Store medieomtalte skandalesager om mishandling og grov vanrøgt fremhæver ofte, at barnet ikke er blevet fjernet trods flere underretninger til kommunen. Flertallet af anbringelsessager er imidlertid ikke sager om grusom mishandling af børn. De befinder sig derimod ofte i en gråzone. Beslutninger om anbringelse af et barn er svære, fordi de færreste børn kommer fra utvetydigt uacceptable forhold. Anbringelser udgør på den vis et dilemma, hvor valget er mellem forskellige dårlige løsninger – det er kritisabelt, både hvis grebet ind for hurtigt uden grund, og hvis der bliver grebet for lidt eller for sent ind. Og kan staten overhovedet tilbyde et bedre alternativ? 

I 1905 fik vi den første Børnelov i Danmark, som betød, at staten kunne (tvangs)fjerne børn fra deres hjem. Før Børneloven trådte i kraft, blev børn også fjernet fra deres forældre, men det foregik via fattigforsorgen, velgørende foreninger og private netværk. Men Børneloven var et nybrud på den måde, at staten nu påtog sig et ansvar i de tilfælde, hvor det blev vurderet, at forældrene svigtede og/eller barnet trængte til en (moralsk) opdragelse. Opgaven om at beslutte, hvilke børn der skulle fjernes fra hvilke familier, blev uddelegeret til en kommunal institution, værgerådet, senere kaldt børneværnet. Disse skulle varetage de indgribende foranstaltninger i familiernes privatsfære, og vi skal på kurset diskutere implikationerne ved dette frivillige kærlighedsarbejde, og hvad det kan fortælle os om forholdet mellem staten og dens (udsatte) borgere.

I denne aktivitet vil vi altså zoome ind på anbringelsernes historie i Danmark og diskutere, hvordan vi kan bruge historisk viden om anbringelser af børn i en nutidig kontekst. Emnerne vil bl.a. være:

• Børneværnets historie
• Politiske forsøg på at reformere anbringelsesområdet
• Statsminister Mette Frederiksens nylige undskyldninger til tidligere anbragte
• Analyser af cases, bl.a. en anbringelsessag fra 1910, ”Ulven kommer” og undskyldningen til Godhavnsdrengene

Program

PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle afvikling af aktiviteten via e-mail.

Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

AFVIKLER: Kira- tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.