Webinar E: Introduktion til Samfundsvidenskab

ATU SAMF
Zoom | Deltag fra din pc
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 1. marts 2021 - 12:00

Vi skyder jeres første semester og ATU-forløbet igang under titlen Talent & Akademia. I løbet af semesteret introduceres vi til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at vi får indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.

Introduktion til Samfundsvidenskab

Samfundsvidenskabs forskning og de tilhørende uddannelser spænder fra klassiske business-school-discipliner til statskundskab, jura, klassisk økonomi, journalistik og sociologi. På Samfundsvidenskab får studerende viden om erhvervslivet og samfundets udvikling, så de kan bidrage til af løse samfundsmæssige udfordringer – nationalt og globalt.

På dette introduktionsseminar gennemgås den samfundsvidenskabelige metode, og hvad kan man bruge den til. Seminaret introducerer samfundsvidenskaben gennem forskellige samfundsvidenskabelige metoder fra forskellige fag, og viser således, hvad der adskiller den samfundsvidenskabelige metode fra bl.a. naturvidenskaben og humaniora. 

Program

16.00 Introduktion til samfundsvidenskab og den samfundsvidenskabelige metode v/Viceinstitutleder for Uddannelse Jesper Piihl, Samfundsvidenskab
16.15 Workshoprunde 1: Netværk, Kultur og virksomheders præstationer: Et kig på Kina v/Lektor Kent Wickstrøm, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
17.15 Pause
17.30 Workshoprunde 2: Jura og sociale medier v/Adjunkt Jøren Ullits, Jura
18.30 Spisepause
19.00 Workshoprunde 3: Forbrugeradfærd og grøn omstilling v/Lektor Malene Damsted, Institut for Sociologi, Erhvervsøkonomi og Miljø
20.00 Tak for I dag
 

Workshops

Du deltager i alle tre workshops.
 
Flere workshopbeskrivelser følger.
 
Netværk, kultur og præstationer
v/Lektor Kent Wickstrøm, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
 
Med udgangspunkt i en analyse af kinesiske virksomheder introduceres teori om sammenhænge mellem netværk, kultur og præstationer. Med dette som udgangspunkt udfordres I til at opstille et forskningsdesign, der kan skabe brugbar viden i den kontekst, som I selv til dagligt bevæger sig i. Her indtager I rollen som forskere og stilles til opgave at overføre den overordnede teoretiske ramme fra det indledende oplæg til en gymnasiekontekst. Det overordnede formål hermed er, at lade jer møde nogle af de udfordringer og valg, der kan være forbundet med det at opstille et forskningsdesign indenfor den organisatoriske forskningsdisciplin.
 
Jura og sociale medier 
v/Adjunkt Jøren Ullits, Jura
 
Hvem er ansvarlig for indholdet på et socialt medie, og hvor meget eller lidt skal der egentlig til for at blive straffet? Kan det sociale medie ifalde ansvar for et ulovligt indhold som en bruger har lagt op?  Og kan man egentlig blive ansvarlig for at like et opslag, der viser sig at have et strafbart indhold?  
 
Forbrugeradfærd og grøn omstilling 
v/Lektor Malene Damsted, Institut for Sociologi, Erhvervsøkonomi og Miljø
 
Vi står i en global klimakrise: politisk ønsker vi en ”grøn omstilling” men hvordan sikrer vi at forbrugerne er med? Der er i samfundet, fra politikernes side og også i meget energiforsikring, til stadighed stor fokus på udvikling af ’state of the art-teknologi’ som skal ”løfte” os helt eller delvis ud af klimakrisen. Men hvad med os som forbrugere? Forbruger vi også mindre når vi får bedre/grønnere teknologi? Har vi en (særlig) rolle at spille i omstillingen til grøn energi? Er vi opmærksomme på vores egen adfærd? Er DU fx villig til at ÆNDRE på DINE vaner for at VI kommer tættere på målet?
 

Formål

Seminar E: Introduktion til Samfundsvidenskab har blandt andet til formål igennem cases at give jer indsigt i konkrete samfundsvidenskabelige metoder, man kan beskæftige sig med på samfundsvidenskab.
 

MEDBRING: Papir & pen

PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle aktivitet via mail.

Du sørger selv for mad og drikkelse til de små pauser i løbet af aktiviteten.

AFVIKLER: Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

 

  • Type
    Obligatorisk