Vi skyder jeres første semester og ATU-forløbet igang under titlen Talent & Akademia. I løbet af semesteret introduceres vi til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at vi får indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.
Introduktion til Naturvidenskab & Teknik
Naturvidenskab og Teknik som videnskab spænder meget bredt. Der forskes og undervises i emner lige fra det første liv i rummet teoretisk set til syntetisk biologi og robotter i praktisk anvendelse som svar på fremtidens udfordringer. Den naturvidenskabelige metode er kernen i dette arbejde. For at opnå naturvidenskabelig viden gør man brug af empiri, modellering og forskellige repræsentationsformer, således alle disse videnskaber knytter sig til hypoteser og teorier.
På dette introduktionsseminar gennemgås den naturvidenskabelige metode, og hvad man kan bruge den til. Seminaret introducerer naturvidenskaben og teknikken gennem forskellige naturvidenskabelige metoder fra forskellige fag, og viser således, hvad der adskiller den naturvidenskabelige metode fra f.eks. humaniora.
Program
16.00 Velkommen & introduktion til dagens program
16.00 Mini-forelæsning: Udvikling af nye typer genopladelige batterier v/Lektor
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, Institut for Fysik, Kemi & Farmaci - Kemi, SDU
16.40 Pause
17.30 Spisepause
18.00 Workshops
20.00 Tak for i dag
Workshops
Du deltager i én ud af fire workshops.
Augmented Reality: Udvikling af mini AR app
v/Civilingeniør Cand.stud. Jakob Most, Spiludvikling og Læringsteknologi, SDU
Augmented reality er en teknologi, der kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. I denne workshop bliver introduceresl augmented reality (AR), hvad det er, hvordan vi kan bruge det, hvordan den adskiller sig fra f.eks Virtual Reality, VR, og hvordan f.eks bilmærket Jaguar bruger det. Efter introduktionen bliver du introduceres til webprogrammet CoSpaces, hvor du selv skal prøve kræfter med at udvikle et 3D miljø til AR.
Matematik i robotter
v/Civilingeniør Cand.stud. August Ravn Mader & Troels Victor Dupont Andreasen, Robotteknologi, SDU
For os mennesker er det en simpel opgave at bevæge hånden fra en position til en anden. Det er ikke helt så enkelt at få en robotarm til at gøre det samme – og jo flere led robotarmen har, jo mere kompleks bliver opgaven. En 2-leddet robotarm har f.eks. 2 forskellige vinkelkombinationer for hver position for armen. I robotteknologisk fagsprog taler man om ’forlæns og baglæns kinematik’, som er den slags matematik, der bruges til at styre en robotarms position. Vi gennemgår matematikken bag positionsbestemmelsen, og så skal deltagerne selv prøve kræfter med kinematiske ligninger i et CAS-værktøj (som fx TI-Nspire eller Maple).
Hormonforstyrrende stoffer
v/Stud. Peter Lund Boiesen & Sofie Emilie Svendsen Kamlarczyk, Biologi, SDU
Hormonforstyrrende stoffer er forskellige kemikalier, der påvirker kroppens hormonsystem. I det moderne miljø bliver mennesker dagligt udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder. Påvirkningen kan have følger som kræftfremkomst, dårlig sædkvalitet og for tidlig brystudvikling.. Vi ser på særligt udvalgte kemikalier, der gennem tiden og frem til i dag, har medført skadelige effekter i varierende omfang for mennesker og dyr samt testmetoder til opdagelse af hormonforstyrrende stoffer i miljøet med henblik på at begrænse mennesker og dyrs udsættelse for disse hormonforstyrrende stoffer.
Havet er fuld af plastik
v/Stud. Astrid Edelmann Jørgensen & Akademisk medarbejder Rikke Svensson, Biologi, SDU
Plastikforureningen i havet er et stort samfundsmæssigt problem. Men det er ikke kun det plastik, vi kan se med det blotte øje, der udgør et problem. I de senere år er vi blevet opmærksomme på mikroplast, som findes overalt i havet. Vores viden om de skadelige effekter af plastisk er stadig begrænset, men man ved, at blandt andet blødgørende materiale i plastik kan have en hormonforstyrrende effekt. Der forskes aktivt i at bekæmpe plastforurening og fjerne plastik, der desværre allerede er endt i havet, samt at undersøge om de farlige kemikalier, der findes i nogle typer af plastik, ender i de organismer, der optager dem.
Formål
Webinar C: Introduktion til Naturvidenskab & Teknik har blandt andet til formål igennem forskellige cases at give jer indsigt i de konkrete naturvidenskabelige metoder, som man beskæftige sig med på Naturvidenskab og Teknik.
MEDBRING: Papir & pen
PRAKTIK: Du vil få tilsendt link til den virtuelle afvikling af seminaret via e-mail.
Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.
AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.