Seminar B, C, D & E: Introduktion til de 4 videnskabsdiscipliner | Workshops

ATU ANDET
Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, Indgang: 28 (via Fioniavej)
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Lørdag, 1. august 2020 - 12:00

Vi skyder jeres første semester og ATU-forløbet igang under titlen Talent & Akademia. I løbet af semesteret introduceres vi til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at vi får indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.

Workshops v/Humaniora, Naturvidenskab & Teknik, Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab

Workshopprogram

9.00 Workshop 1 v/Naturvidenskab & Teknik eller Humaniora
10.30 Pause
10.45 Workshop 2 v/Naturvidenskab & Teknik eller Humaniora
12.15 Frokost
13.00 Workshop 3 v/Samfundsvidenskab eller Sundhedsvidenskab
14.40 Pause
15.00 Workshop 4 v/Samfundsvidenskab eller Sundhedsvidenskab
16.40 Tak for i dag
 

Workshops

Du deltager i workshops ved alle 4 fakulteter.
 

Naturvidenskab & Teknik

Du deltager i 1 ud af 4 workshops.
 
iGem v/BA.stud. Rikke Haugbølle Andersen, Biokemi og Molekylær Biologi, & BA.stud. Thomas Enos Ilatsiaq Hegelund, Filosofi, SDU
Lokale: BMB’s seminarrum
Hvert år samles nogle af de dygtigste studerende på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi for at deltage i den internationale konkurrence iGEM. iGEM er en konkurrence, hvor man laver et projekt, der udspringer fra en idé om manipulation af organismer for at give dem evner de ikke har haft før. Du skal ved denne workshop møde holdet fra i år. Workshoppen tager udgangspunkt i deres 2020-projekt, hvor der arbejdes med at lave nye tests til diagnosticering af prostata kræft.
 
Abstrakt algebra v/BA.stud. Trine Hadberg Løbner & Cand.stud. Magnus Berg Pedersen, Matematik, SDU
Lokale: U46
Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer. Der vil i denne workshop være fokus på kongruens, ringe og grupper. I løbet af workshoppen arbejdes der i små grupper med at løse forskellige opgaver.
 
Spiludvikling v/Civilingeniør Cand.stud. Gustav Bork, Spiludvikling og Læringsteknologi, SDU
Lokale: Ø22-604-0
I denne workshop stifter du bekendtskab med udviklingsprincipper som den iterative designproces, og du vil lære nogle af de teknikker som spildesignere bruger til at forme spillernes adfærd. Når teorien er plads, får du selv chancen for at prøve kræfter med at designe dit eget brætspil.
 
Styr en tegnerobot med matematik v/Civilingeniør Cand.stud. August Ravn Mader & Troels Victor Dupont Andreasen, Robotteknologi, SDU
Lokale: Ø20-604-0
I denne workshop undersøger vi hvordan viden om geometri og trigonometri kan få en robot til at tegne. I løbet af workshoppen lærer du at udlede matematikken, der ligger bagved styringen af tegnerobotten. Afslutningsvis vil du kunne få robotten til at tegne ved at anvende det datasæt med koordinater, som du har udledt.
 

Humaniora

Du deltager i 1 ud af 2 workshops.
 
Det Sorte USA’s Historie: Fra slaveriet til Black Lives Matter og sydstatsstatuer v/BA.stud. Sabine Ansbjerg, Amerikanske Studier, SDU
Lokale: U180
Hvorfor er Black Lives Matter blevet så stort i USA? Og hvorfor skal sydstatsstatuer fjernes nu hvor de har stået der i 100 år? Det sorte USA’s historie bærer svarene på disse nutidige spørgsmål. Workshoppen i amerikansk historie er en gennemgang af de sortes historie fra de ankom på kontinentets kyster til slaveriets ophør til nutidens hændelser og problematikker. Vi sætter særligt fokus på tiden efter borgerkrigen (1861-1865) hvor slaverne var sat fri, men alligevel blev holdt tilbage i samfundet. Vi skal bl.a. snakke om lynchninger, Ku Klux Klan, borgerrettigheder og hvordan det hele relaterer til nutidens debat om fjernelse af Konføderate statuer og Black Lives Matter bevægelsen. Vi skal analysere primærkilder fra efterkrigstiden samt nutiden for at belyse konflikterne i nutidens USA.
Forberedelse: Læs den læsepakke, som du er blevet tildelt. Se tekster og læsepakke-fordeling under DOWNLOAD.
 
Miljø, krise og litteratur v/BA.stud. Juliane M. H. Sloth. Litteraturvidenskab, SDU
Lokale: U181
Kunsten kan mange ting. Det kan fange vores sanser, overraske os, og provokere os til at tænke, lære noget om os selv og vores plads i verden. Rammen for denne workshop er miljøkrisen, og hvordan skønlitteraturen kan være med til at italesætte dette. Vi vil undersøge hvordan vi kan bruge metoder og teori til at tilgå og forstå udvalgte tekster.
Forberedelse: Læs s. 23-24 + 27-29 i Ursula K. Le Guins "A Fisherman on the Inland Sea - Newtons sleep" og s. 18-19 i Thorkild Bjørnvigs "Delfinen" (Hudson Stream). Se tekster under DOWNLOAD.
 

Sundhedsvidenskab

Du deltager i alle tre workshops.
 
Epidemiologi v/Videnskabelig assistent Lasse Lybecker Scheel-Hincke, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
Lokale: U150
Hvor stor er sygdomsbyrden i Danmark? Hvilke befolkningsgrupper har størst risiko for at blive syge - og hvad er årsagerne til dette? Epidemiologi er videnskaben, der besvarer disse spørgsmål, så vi på en evidensbaseret baggrund kan forebygge sygdom og fremme sundhed. Workshoppen vil indledningsvis give en historisk introduktion til epidemiologien. Med udgangspunkt i aldringsforskningen vil basale epidemiologiske begreber og tankegange herefter blive introduceret. Til slut vil workshoppen handle om, hvad man i praksis arbejder med som epidemiolog, og hvordan man kan gøre karriere indenfor epidemiologien.
 
Måling af støj og måleusikkerhed v/Adjunkt Christian Brandt & Ph.D-studerende, Oto-Rhino-Laryngologi, Klinisk Institut, SDU
Lokale: U155 & U156
I vores dagligdag er vi omgivet af lyd. For det meste er det en god ting, men hvis det bliver for meget kan det give varige skader. I løbet af denne workshop arbejder vi med hvordan vi måler støj men også hvordan vi inden for den videnskabelige verden regner på usikkerheden af vores målinger.
 
Fra hypotese til kliniskprojekt på Center for Leverforskning v/Gæsteforskere Stine Johansen & Nikolaj Christian Torp, Medicinsk Gastroenterologi, Center for Leverforskning, SDU
Lokale: U152
I løbet af workshoppen gennemgår vi den historiske udvikling i klinisk forskning og beskriver hvordan man vurderer evidens. Vi slutter af med at præsentere hvordan en hypotese omhandlende tilstanden ikke-alkoholisk fedtlever er blevet til et kliniskforskningsprojekt på Center For Leverforskning. 
Forberedelse: Orienter dig i viden om leveren via Center For Leverforsknings artikeldatabase. Se slide under DOWNLOAD.
 

Samfundsvidenskab

Du deltager i 1 ud af 2 workshops.
 
Jura og sociale medier v/Adjunkt Jøren Ullits, Juridisk Institut, SDU
Lokale: U180
Må du sende et screenshot af din vens Snapchat videre? Hvem ejer hvad på Instagram? Og hvilke oplysninger må du dele på Facebook? Sociale medier er fantastiske, men de rummer også nogle problemstillinger og faldgruber, som du skal være opmærksom på.
 
Politikerne på Facebook – personaliseret politik uden filter? v/Ph.d.-stud. Sofie Høllsberg Filstrup, Center for Journalistik, SDU
Lokale: U181
De sociale medier fylder stadigt mere i dagens samfund, og vi har som vælgere hele tiden mulighed for at følge med i, hvad politikerne foretager sig. Men hvad betyder det, at vi hele tiden følger med? Og hvordan fremstiller politikerne sig selv på de sociale medier?
I workshoppen vil vi arbejde med politikernes ageren på Facebook. Vi vil se på, hvordan de forskellige danske partiledere fremstiller sig selv på mediet samt komme med forskellige overvejelser om, hvorfor de tager de valg, de gør. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i teorien om personalisering af politik – altså hvorvidt politikerne inddrager deres familier, følelsesliv eller personlige erfaringer, når de laver opslag på Facebook.
Vi vil således fokusere på, hvordan politikerne fremstiller sig selv, hvilken betydning dette har for vores oplevelse af dem, samt om adfærden adskiller sig fra politiker til politiker. Betyder det noget, om det er en mandlig eller kvindelig politiker? Er der forskel fra parti til parti? Det er spørgsmål som disse, vi vil adressere på denne workshop.
 

MEDBRING: PC, mobil, pen og pair.

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.

FIND VEJ: Du finder Indgang 28 her via Fioniavej. Benyt P6 hvis du er i bil. Der er cykelparkering ved Indgang 28. Offentlig transport stopper ved P1, og du skal derfra gå rundt om uni. BEMÆRK: Da det er lørdag er alle andre indgange end Indgang 28 aflåst.

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Type
    Obligatorisk