UDSKUDT | Livestreaming: Rask og glad – tak dine unikke mikrober

ATU NAT
Aabenraa, Blommenslyst, Bylderup-Bov, Egtved, Esbjerg, Faaborg, Flensborg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Kolding, Langeskov, Lunderskov, Løgumkloster, Marstal, Middelfart, Munkebo, Nyborg, Nørre Aaby, Nørre Nebel, Odense, Oksbøl, Ribe, Rudkøbing, Rødd
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2018, 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Tirsdag, 21. januar 2020 - 12:00

OBS!!! AKTIVITETEN ER DESVÆRRE UDSKUDT, da AUs ledelse pga. regeringens seneste tiltag for at bremse den hastigt voksende smittespredning med covid-19 har valgt at aflyse alle arrangementer til og med 21. april 2020.

Ny forskning viser at mikrober i vores tarm, på vores hud og i vores hulrum påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden. Hør om hvordan du styrker dine mikroorganismer så de optimerer dit immunforsvar, din fordøjelse og din mentale balance.

Rask og glad – tak dine unikke mikrober

v/Oluf Borbye Pedersen, professor i genomforskning, Københavns Universitet

Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.

Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.

Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at ”rod” i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes. Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.

 

PRAKTIK: Ønsker du at deltage i denne aktivitet, skal du ikke tilmelde dig her på siden. I stedet skal du møde op på livestreaming-stedet:

Aabenraa, Blommenslyst, Bylderup-Bov, Egtved, Esbjerg, Faaborg, Flensborg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Kolding, Langeskov, Lunderskov, Løgumkloster, Marstal, Middelfart, Munkebo, Nyborg, Nørre Aaby, Nørre Nebel, Odense, Oksbøl, Ribe, Rudkøbing, Rødding, Skærbæk, Svendborg, Sønderborg, Tjæreborg, Tranekær, Varde, Vejen, Vejstrup, Vojens, Ølgod, Årslev

Du kan se detaljerne for livestreamingen her!

Efter foredraget skal du skrive til kira@atusyd.dk, at du har været til foredraget, og det vil så blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til disse livestreamings.

  • Type
    Valgfri