De Inflammatoriske Tarmsygdomme

ATU SUND
SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U46
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 29. oktober 2018 - 12:00

De Inflammatoriske Tarmsygdomme

v/Jens Kjeldsen, Ph.D, Klinsk professor & Overlæge, Klinisk Institut, SDU & Afdeling for Medicinske Mave Tarmsygdomme S, OUH

Crohns sygdom (CD) og colitis ulcerosa (UC) tilhører gruppen af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Årsagen til sygdommene er ukendt, men opstår i et samspil mellem tarmkanalens bakterieflora og slimhindens immunforsvar hos genetisk disponerede individer. IBD er en livslang sygdom, der kan debutere i alle aldre, men hyppigst i 20-30 årsalderen. Lidt under 1% af den danske befolkning er ramt af sygdommene.

Trods mange fællestræk adskiller CD og UC sig i kraft af forskellig genetisk disposition, risikofaktorer samt kliniske, endoskopiske (fund ved kikkertundersøgelser) og histologiske (fund i vævsprøver) karakteristika. Typisk for UC er kronisk blodig diarré forårsaget af en overfladisk betændelse med sårdannelse, som altid involverer endetarmen (rectum) og breder sig med varierende længde op i tyktarmen (colon). CD kan være lokaliseret i hele mavetarmkanalen og er karakteriseret ved en segmentær betændelse, der involverer hele tarmvæggen. Dominerende symptomer er ublodig diarré, mavesmerter og vægttab.

IBD behandles overvejende medicinsk med anvendelse af betændelseshæmmende (antiinflammatoriske) lægemidler, men mange patienter får behov for operation. Valg af præparat afhænger af diagnosen, sygdomslokalisation, tilstedeværelse af komplikationer og hvorvidt sygdommen er aktiv, eller man ønsker at fastholde sygdommen i ro (remission). I behandlingen anvendes binyrebarkhormon (glukokortikoider), 5-aminosalicylsyre og immundæmpende lægemidler. De seneste år er der introduceret biologiske lægemidler, der omfatter monoklonale antistoffer rettet mod specifikke betændelsesfremmende molekyler (som f.eks tumor nekrose faktor alfa (TNF-α) eller α4-integriner, og IL12 og IL-23).

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med UNF, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning.

FIND VEJ: Du finder lokale U46 nær indgang C her! Hvis du er i bil og parkerer ved SDU - se kort over parkeringsforhold og parkeringsregler ved SDU Odense her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, som deltager vil du blive fjernregistreret. Du bedes sende mail/sms til Kira, hvor du melder din ankomst eller tage billede evt med flere og sende til Kira - tlf. +45 5383 6945 mail: kira@atusyd.dk, kontaktes også på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    100
  • Type
    Valgfri