Livestreaming: Dit indre liv med billioner af bakterier

ATU SUND
Bramming, Bylderup-Bov, Esbjerg, Fanø, Flensborg, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Løgumkloster, Marstal, Ribe, Rudkøbing, Rødding, Svendborg, Vejen, Ågård.
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2016, 2017 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 9. august 2018 - 08:00

Mennesket er en superorganisme der består af ligeså mange bakterie- som menneskeceller. Hør hvordan de sundhedsfremmende bakteriearter former dig som menneske, styrer din modstandskraft og dit stofskifte. Og hvordan du får det bedste frem i dine bakterier.

Dit indre liv med billioner af bakterier

v/Oluf Borbye Pedersen, professor i genomforskning ,Københavns Universitet

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen.

Skønsmæssigt har et vokset menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter.

Indtil for få år siden var tarmbakteriernes univers et lukket og mørkt univers for forskerne fordi kun relativt få arter af tarmbakterier er lette at dyrke i laboratoriet, i fx petriskåle, da denne type bakterier ikke tåler atmosfærens ilt og fordi de kun vil vokse i fællesskab med mange andre bakteriearter.

Men på det seneste er der blevet kastet lys ind i tarmens mørke fordi forskere verden over har taget DNA-teknikker og avanceret matematik i brug. Det har givet os ny viden om tarmens mylder af mikrober. Hvem de er? Og hvad laver de inden i os og med os? Det viser sig at de fleste er gavnlige og sundhedsfremmende. De omdanner madrester til energi for os. De producerer K-vitamin og nogle B-vitaminer.

Bakterierne spiller en afgørende rolle for vores modstandskraft mod infektioner. Og de regulerer dannelsen af flere hormoner og signalstoffer. Forsøg på dyr viser at nogle af bakteriernes signalstoffer påvirker hjernen. Også virkningen af forskellige former for medicin er afhængig af hvilke bakterier vi har i vores tarme.

I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.

Uddannelses- og Forskningsministeriet hædrede i 2018 professor Oluf Borbye Pedersen med Forskningskommunikationsprisen 2018 for hans særlige indsats med at kommunikere sin forskning til offentligheden – se video her

Se opskriften på professor Oluf Borbye Pedersens grønne energigrød som booster tarmsundheden her

 

PRAKTIK: Ønsker du at deltage i denne aktivitet, skal du ikke tilmelde dig her på siden. I stedet skal du møde op på livestreaming-stedet:

Bramming, Bylderup-Bov, Esbjerg, Fanø, Flensborg, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Løgumkloster, Marstal, Ribe, Rudkøbing, Rødding, Svendborg, Vejen, Ågård.

Du kan se detaljerne for livestreamingen her!

Efter foredraget skal du skrive til kira@atusyd.dk, at du har været til foredraget, og det vil så blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til disse livestreamings.

 

  • Type
    Valgfri