Seminar E7: Designerbørn, rugemødre og kunstige æggestokke – hvordan ser fremtidens familier ud?

Efterårets første seminarer er en sammenhængende række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given faglighed. Du ser hvordan forskellige fagligheder udforskes og ny viden kan skabes.

Du deltager i to ud af ni fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Designerbørn, rugemødre og kunstige æggestokke – hvordan ser fremtidens familier ud?

v/Ph.d.-studerende og Sociolog Anna Sofie Bach, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

Vi hører ofte, at familien som institution er i forandring, måske ligefrem i skred, men hvad betyder det egentlig? Fødselstallene er lave, skilsmisseraterne er høje og Danmarks Statistik talte i 2014 37 forskellige former for børnefamilier. Det er blandt andet et udtryk for at både lovgivningen og de teknologiske muligheder forandrer sig hastigt i disse år.

I dag kan homoseksuelle par for eksempel blive gift og ligesom enlige kvinder kan lesbiske par på linje med andre barnløse få teknologisk hjælp til at få børn, endda på statens regning. Selvom den danske stat juridisk kun anerkender to forældre, vokser flere og flere børn også op med tre eller fire forældre.

Og de nye teknologier spiller en kæmpe rolle for vores forplantning. 8 % af børnene født i 2016 i Danmark var undfanget med teknologisk assistance og det tal ser ud til at stige. Det skaber nye muligheder. På Rigshospitalet fryser de for eksempel væv fra æggestokke og testiklerne ned fra kræftramte børn, så de kan få børn senere i livet og i Sverige kan de nu transplantere en livmoder fra en kvinde til en anden. Flere og flere yngre kvinder rundt omkring i verden vælger også at fryse deres æg ned, så de har bedre mulighed for at udsætte moderskabet til efter de er fyldt 40 og i stedet for eksempel satse på deres karriere.

Men hvordan påvirker alt dette vores forestillinger, om hvad familie og slægtskab er og hvilke etiske udfordringer opstår? I dette fordybelsesseminar udforsker vi sammen, hvordan nye love og teknologiske fremskridt får betydning for vores relationer og den måde vi danner familier.

Program

16.00 Velkommen og Introduktion: Hvordan ser fremtidens familier ud og hvordan har vores familieliv forandret sig?

16.50 Pause

17.00 Hvad er og gør nye reproduktive teknologier? Hvilke etiske dilemmaer skaber de?

18.00 Spisepause

18.30 Øvelse: at arbejde sociologisk med spørgsmål om familier og teknologi

19.45 Opsamling og afrunding

20.00 Tak for i dag

FORBEREDELSE: Læs følgende tekster, som vil give dig en introduktion til hvad reproduktive teknologier er og hvilke etiske dilemmaer, der opstår i kølevandet herpå samt en række af de personlige og politiske spørgsmål, det rejser. 

1. Det første du skal læse er kapitlet ’Fertilitetsbehandling’ fra håndbogen Kvinde, kend din krop (2013, 20 sider), som giver en god og letlæst introduktion til, hvad reproduktive teknologier faktisk er, altså hvilke teknologiske muligheder der findes. Derudover introducerer den til en række af de overvejelser og samfundsmæssige udfordringer, som teknologierne skaber. 

2. Derudover skal du læse et uddrag af professor i filosofi og medicinsk etik Klemens Kappels bog Medicinsk etik. Kapitlet handler ligeledes om Forplantningsteknologi og giver en introduktion til de etiske diskussioner omkring de nye teknologier. I har fået hele kapitlet, men du skal som udgangspunkt kun læse afsnittene om ’Naturlighed’ og ’Bedre børn’ som starter på side på side 201 (til 208). Disse to afsnit opridser nogle meget centrale aspekter af diskussionerne omkring nye teknologier.

   OBS! Bogen er fra 1996, hvor lovgivningen var lidt anderledes end i dag og hvor fx enlige kvinder og lesbiske par for eksempel ikke havde adgang til fertilitetsbehandling. 

3. Endelig skal du læse to artikler fra Politiken. Den første handler om et barn, der i 2016 blev født ved hjælp af avanceret gen-teknologi og har gener fra tre forskellige voksne. Denne side giver et eksempel på det etiske dilemmaer og diskussionerne, der opstår i kølvandet på nye biomedicinske muligheder. Den anden er skrevet af jordemor Camilla Tved i anledning af Copenhagen Pride i år og handler om familieidealer og sundhedssystemet.

Du finder teksterne her på siden under DOWNLOAD.

MEDBRING: Papir, pen og smartphone. Underviseren bruger Poll Everywhere, som en del af undervisningen - så hvis du ikke har din smartphone skal du i stedet medbringe PC eller tablet.

FIND VEJ: Du finder lokale U151 nær indgang K her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.