Seminar B: Introduktion til Humaniora & Samfundsvidenskab
På forårets andet seminar bliver du introduceret til hvad humaniora og samfundsvidenskab er. Forskere og studerende på Syddansk Universitets humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter har ofte samme metodiske tilgang til de akademiske teorier og praksisser, som de arbejder med i deres forskning, som kan få betydning for mange menneskers hverdag.
På dette seminar møder du menneskene fra de to fakulteter, som skaber viden, der fremkommer fra den humanistiske og samfundsvidenskabelige metode, og du bliver klogere på hvad humaniora og samfundsvidenskab konkret er.
Humanistisk metode
v/Humanistisk Fakultet på SDU
Humaniora er sprog, historie og kultur, men det er også meget andet. Der forskes blandt andet i it, medier, læring, kommunikation, design og velfærd. Derfor bliver humanister i højere og højere grad også ansat i det private erhvervsliv. Seminaret giver dig indblik i nogle af de metoder, humanistiske forskere anvender for at imødekomme samfundets udfordringer.
Samfundsvidenskabelig metode
v/Samfundsvidenskabeligt Fakultet på SDU
Samfundsvidenskabs forskning og de tilhørende uddannelser spænder fra klassiske business-school-discipliner til statskundskab, jura, klassisk økonomi, journalistik og sociologi. På Samfundsvidenskab får studerende viden om erhvervslivet og samfundets udvikling, så de kan bidrage til af løse samfundsmæssige udfordringer – nationalt og globalt. Du vil på seminaret få indblik i nogle af de forskellige fagfelter, som hører til på Samfundsvidenskab.
Program
16.00 Velkommen v/Prodekan Ole Friis, Uddannelse på Samfundsvidenskab
16.10 Humanistisk miniforelæsning
Sandheden findes (måske) ikke: Poststrukturalismer
v/Ph.d.-studerende Katrine Meldgaard Kjær, Institut for Kulturvidenskab
16.25 Samfundsvidenskabelig miniforelæsning
International Business negotiations i emerging markets
v/Adjunkt Yi Wang, Institut for Marketing & Managment
16.40 Humanistisk miniforelæsning
Sundhed som politisk historie
v/Ph.d.-studerende Anne Hagen Berg, Institut for Historie
16.55 Samfundsvidenskabelig miniforelæsning
Demokrati og demokratisering i et historisk perspektiv
v/Lektor Michael Seeberg, Institut for Statskundskab
17.20 Spisepause
17.50 Workshop 1, hvor der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige*
18.35 Pause
18.45 Workshop 2, hvor der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige*
19.30 Pause
19.40 Oplæg og Q&A: Livet som studerende v/Sofie Høllsberg Filstrup, Cand.stud. ved Samfundsfag & Dansk
20.00 Tak for i dag
Workshops
Workshop 1: Humaniora - lokale U28
Sandheden findes (måske) ikke: poststrukturalismer
v/Ph.d.-studerende Katrine Meldgaard Kjær, Institut for Kulturvidenskab
Poststrukturalismer adskiller sig fra andre videnskabelige tilgange ved ikke at være interesseret i, hvad noget objektivt og i Sandheden er, men derimod af, hvordan sandheder skabes. Med udgangspunkt i min forskning om mad, krop og medier vil vi i denne workshop undersøge, hvordan poststrukturalismer bl.a. kan kaste lys på opfattelser og forhandlinger af den tykke krop og slankekuren i det nuværende medielandskab.
FORBEREDELSE
- Læs teksten "Poststrukturalismer - videnskabsteori, analysestrategi, kritik" af Christel Stormhøj, som du finder her!
Workshop 2: Samfundsvidenskab - lokale U50A
International Business negotiations in emerging markets (in English)
v/Adjunkt Yi Wang, Institut for Marketing & Managment
In this workshop, students will be able to participate in fun quizzes on international business negotiations. By the end of the workshop, students will understand how cross-cultural issues play a role in negotiating international business deals and how to deal with issues and problems related to business negotiations in an international context.
Workshop 3: Humaniora - lokale U14
Sundhed som politisk historie
v/Ph.d.-studerende Anne Hagen Berg, Institut for Historie
På workshoppen skal vi arbejde med sundhedsbegrebet i dansk politik i 1980’erne. På baggrund af de udleverede kilder vil vi diskutere opfattelser af sundhed og sygelighed samt relationen mellem borger og system i en periode af danmarkshistorien, hvor sundhedsvæsenet for første gang blev et politisk stridspunkt.
FORBEREDELSE
- Læs teksten "Sundhedspolitik - teorier og analyser" af Signild Vallgårda, som du finder her!
- Læs teksten "Mennesket fremfor systemet: Et sundhedspolitisk oplæg fra Venstre 1988" af Venstre, som du finder her!
- Læs teksten "Sundhed 1983" af Venstresocialisterne, som du finder her!
Workshop 4: Samfundsvidenskab - lokale U53
Det arabiske forår: regimevariation og dets årsager
v/Lektor Michael Seeberg, Institut for Statskundskab
I december 2010 satte gadesælgeren Mohamed Bouazizi ild til sig selv på en markedsplads i Tunesien i protest mod at politiet havde konfiskeret hans varer. Hændelsen antændte demonstranter, som gik på gaden i protest mod en dårlig levestandard. Massive demonstrationer spredte sig hurtigt til andre lande i MENA-regionen. I løbet af 2011 og starten af 2012 førte det til at nogle magthavere blev afsat, mens andre blev ved magten. Vi vil søge systematiske forklaringer på variationen i folkelig opstand og i regime forandring som følge af de folkelige opstande.
MEDBRING: PC, smartphone, papir, pen og drikkedunk
FIND VEJ: Du finder lokale U55 her! Hvis du er i bil og parkerer ved SDU - se kort over parkeringsforhold og parkeringsregler ved SDU Odense her!
AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@ungetalenter.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
TypeObligatorisk