Livestreaming: Inspiration fra naturen

ATU NAT
Bramming, Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Kolding, Middelfart, Strynø, Sønderborg eller Varde
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2015, 2016 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 13. november 2017 - 12:00

Velcro er en imitation af planten burre, idéer til medicin udspringer af dyr, der er immune for kræft, og fremtidens kirurgi byder måske på lim inspireret af blåmuslingernes. Hør hvordan naturen inspirerer forskerene til nye, revolutionærende opfindelser.

Inspiration fra naturen

v/Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet & Henrik Birkedal, lektor i kemi, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.

Dyr, planter og bakterier har løst masser af deres egne problemer gennem evolutionen. Når vi lader os inspirere af naturens måde at løse problemer på kaldes det biomimik. Tænk på planten burre, der fæstner sig i dyrs pels for at sprede plantens frø. Burrer ledte til et af de første eksempler på såkaldt biomimik – nemlig burrebånd, velcro, som nu har fundet vid udbredelse.

Ud over denne direkte kopiering af et biologisk design, opnår vi gennem vores forståelse af biologiske principper inspiration til at tænke på nye måder inden for fx arkitektur, materialevidenskab, kemi, nanoteknologi og medicin.

Gennem en række eksempler fra biologiens verden vil du høre om hvordan forskere inspireres af naturens opfindelser til at tænke på nye måder og finde nye materialer og teknologier.

Du vil fx høre om hvordan dybhavssvampes skeletter af glas illustrerer arkitektoniske designprincipper. Et andet eksempel er planten kandebærer som har udviklet en kandeformet skål der under den rette luftfugtighed kan blive så glat at myrer og andre smådyr glider ned i kanden hvor de bliver spist. Dette har givet inspiration til at udvikle en helt ny klasse af materialer hvis egenskaber kan ændres så de bliver spejlglatte.

Hør også hvordan nøgne ørkenrotter, der lever i underjordiske huler i Afrika, har givet ny inspiration til at forstå sammenhængen mellem kræft og aldring, og hør hvordan slangegift har haft betydning for behandling af mennesker med forhøjet blodtryk, og se eksempler på dyr der kan gendanne arme og ben efter amputationer. I danske farvande har forskerne fundet inspiration fra blåmuslingers evne til at holde sig fast i det bølgeombruste kystmiljø. Muslingerne bruger en lim, der gør det muligt for dem at sætte sig fast på alverdens overflader, sågar på teflon som ellers er kendt for at være ’non-stick’. Blåmuslingens lim-kemi giver nu inspiration til nye materialer, der forhåbentligt kan bruges i stedet for fx tråd ved kirurgi.

 

PRAKTIK: Ønsker du at deltage i denne aktivitet, skal du ikke tilmelde dig her på siden. I stedet skal du møde op på et af livestreaming-stederne:

Bramming, Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Kolding, Middelfart, Strynø, Sønderborg eller Varde

Du kan se detaljerne for livestreamingen her!

Efter foredraget skal du skrive til kira@ungetalenter.dk, at du har været til foredraget, og det vil så blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end Akademiets deltagere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra Akademiet til stede til disse livestreamings.

  • Type
    Valgfri