Livestreaming: Acceleratorer – i fysik og kræftterapi

ATU NAT
Bylderup-Bov, Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Horsens, Juelsminde, Kolding, Middelfart, Ribe, Slesvig, Strynø, Sønderborg, eller Varde
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2015, 2016 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 9. oktober 2017 - 12:00

I foredraget vil du høre eksempler på forskning foretaget ved Aarhus Universitets 46 m runde ASTRID2-accelerator på Institut for Fysik og Astronomi. Hør om forskning med acceleratorer ved verdens største accelerator, CERN, som i 2012 fandt Higgs-partiklen, og om hvordan en ny protonaccelerator fra næste år vil give os danskere endnu bedre behandling af kræft.

Acceleratorer – i fysik og kræftterapi

v/Søren Pape Møller, Centerleder, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet  

Forskerne bruger acceleratorer som en slags supermikroskoper. Og jo større acceleratorer, jo mindre ting kan vi se. Under foredraget vil du fra scenen opleve små eksperimenter som illustrerer hvordan elektriske og magnetiske kræfter udnyttes i acceleratorer. Du vil ved selvsyn forstå hvorfor acceleratorer bliver så store. 

Det europæiske partikelforskningscenter, CERN, har ved Alperne bygget verdens største accelerator i en 27 km lang tunnel, 100 m under jorden. Her smadrer fysikerne protoner ind i hinanden ved meget stor energi og har derved fundet den såkaldte Higgs-partikel. Hvad lærer vi mon ved det? Og er der ting vi endnu ikke forstår i elementarpartiklernes verden?

Fysikernes forskning med acceleratorer har også affødt praktiske anvendelser. Fx har de fleste af os et familiemedlem som er blevet behandlet med stråleterapi på et hospital. Færre ved at strålerne kommer fra acceleratorer. Hør om hvorfor disse strålekanoner i dag skyder med elektroner og om hvorfor stråler, der i stedet består af atomkerner, i nogle tilfælde kan give bedre stråleterapi. En sådan kæmpe "proton-kanon" er under opbygning i Skejby ved Aarhus, og dens virkemåde og fordele vil blive beskrevet i foredraget.

En helt anden praktisk anvendelse af acceleratorer, som forskerne arbejder med lige nu, er en ide til at få fat i større diamanter i diamantminer uden at skulle pulverisere enorme mængder klippeblokke. 

 

PRAKTIK: Ønsker du at deltage i denne aktivitet, skal du ikke tilmelde dig her på siden. I stedet skal du møde op på et af livestreaming-stederne:

Bylderup-Bov, Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Horsens, Juelsminde, Kolding, Middelfart, Ribe, Slesvig, Strynø, Sønderborg eller Varde.

Du kan se detaljerne for livestreaming i de forskellige byer her!

Efter foredraget skal du skrive til kira@ungetalenter.dk, at du har været til foredraget, og det vil så blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end Akademiets deltagere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra Akademiet til stede til disse livestreamings.

 

 

 

 

  • Type
    Valgfri