Seminar A: Kickstart & velkomst til ATU | Syd
Vi skyder jeres første semester og ATU-forløbet i gang under titlen Talent & Akademia. I løbet af semesteret introduceres vi til forskningstraditionernes forskellige epistemologiske og metodiske tilgange til videnskabelse. Formålet med det første semester overordnet set er, at vi får indsigt i, hvordan man arbejder målrettet med sit talent og sin videnskab.
Velkommen til ATU | Syd
Seminaret fokuserer på at introducere dig til ATU og dine meddeltagere. Vi skal tale om drømme og forventninger for hele dit ATU-forløb, du skal lære de andre deltagere at kende, og vi skal blive lidt klogere på ATU og på det at have talent.
Når vi har spist, vil Nicklas Stott Venzel, der er videnskabelig assistent i forskningsenheden Psychology of Sport, Excellence and Health ved Syddansk Universitet, fortælle om, hvad det vil sige at have talent, og vi skal diskutere og reflektere over, hvordan man selv bedst muligt arbejder med sit talent og udnytter sit fulde potentiale.
Program
16.00 Velkomst v/Leder Janne Hansen, ATU | Syd
16.30 Introduktion til hinanden ved tutorer
17.30 Spisepause
18.00 Talentmiljøer
v/Ph.d.-stud. Nicklas Stott Venzel, Psychology of Sport - Excellence and Health, SDU
Indenfor sportens verden er der omfattende viden om både talenter og talentudvikling. Det er et etableret faktum, at talenters fremgang er dybt forankret i deres nære miljø, hvor motivation spiller en afgørende rolle i deres udviklingsproces. Endvidere ved vi, at det mentale aspekt udgør en betydelig faktor for talenter, både i dagligdagen og når der skal præsteres. I fællesskab søger vi at rette fokus mod, hvordan denne viden fra sportsverdenen kan oversættes og implementeres til jeres daglige liv som gymnasieelever.
19.55 Opsamling og afrunding
20.00 Tak for denne gang
Formål
Seminar A: Kickstart og velkomst til ATU l Syd har blandt andet til formål, at I skal møde hinanden og at give jer redskaber til at tage fat på jeres egen talentudvikling.
PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.
AFVIKLER: Christian & Janne. Christian - tlf. +45 5016 9681, mail: christian@atusyd.dk kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
AnsvarligJH
-
TypeObligatorisk