Minutter i midnat – atomtruslen dengang og nu

Atom
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: Afventer
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2022, 2023 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 4. august 2024 - 20:00

Minutter i midnat – atomtruslen dengang og nu

v/Henry Nielsen, lektor emeritus, Aarhus Universitet og Casper Andersen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet

Under den kolde krig vidste mange danskere, at der få hundrede kilometer fra Danmarks grænser stod tusindvis af raketter med kernevåben rettet mod den anden side af jerntæppet. Selvom hele ni lande i dag råder over atomvåben, har truslen om atomkrig ikke fyldt meget i vores bevidsthed de seneste år  lige indtil februar 2022, hvor russiske styrker rykkede ind over Ukraines grænser og Putin igen satte kernevåben på dagsordenen.

Bliv klogere på kernevåben, når vi dykker ned i superbombens globale historie fra udviklingen af de første atombomber under 2. Verdenskrig, til nutidens aktuelle trusselsbillede. Undervejs kommer vi forbi Oppenheimer, Bohr og ikke mindst, hvilke tiltag der gennem tiden er blevet gjort for at mindske risikoen for atomkrig.

I forelæsningen tager vi udgangspunkt i bogen 'Minutter i midnat. En global historie om kernevåben' (Aarhus Universitetsforlag). Hør historien om opfindelsen og spredningen af atomvåben, bekymrede videnskabsfolks opråb og Dommedagsuret, der begyndte sin nedtælling i 1947, og hvis visere i dag står tættere på midnat end nogensinde.
 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: Du finder lokale xx.xx på plan x her! Læs mere om lokaleoversigt og parkering her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri