#JegerATU'er: Simon lever og ånder for sprogets mange facetter

Talent kommer i mange former og størrelser. Man kan være talentfuld i kraft af en høj IQ, hvor videnstilegnelse falder helt naturlig, eller man kan være high achiever, som med dedikation og flid sigter efter stjernerne. Talent har mange forskellige ansigter, hvilket vi også ser dagligt på ATU | Syd. Det er derfor altid en fornøjelse at skabe rammerne for talenterne, hvor de i fællesskab, men på hver deres unikke måde, kommer et spadestik dybere, et luftlag højere og tager skridtet mod at udfolde deres potentiale.

I denne portrætserie #JegerATU’er hylder vi nysgerrigheden og den faglige passion. Vi hylder, at ATU-alumner fortsat dyrker deres interesser og følger deres drømme. Vi ser på, hvordan det er gået for nogle af alumnerne, siden de dimitterede fra ATU | Syd, samt hvordan de til stadighed udfolder deres talent i dag.

Arkæologi gennem grammatik

Hvis man forestiller sig fire ord på en sten. Fire ord, hvor der ikke skal tages stilling til, hvilke mennesker der mon har skrevet disse. Om de var glade, fattige, ubegavede eller noget helt andet. Hvor der simpelthen ikke skal fortolkes på den menneskelige kommunikation eller andre uforudsigeligheder. Blot fire ord på en sten. Så forestiller man sig akkurat det sproglige univers, som 27-årige Simon Poulsen lever og ånder for. Med en bachelor- og kandidatgrad i Indoeuropæisk, er det nemlig sprogets mange facetter, der drager ham til konstant at søge dybere ned i sprogvidenskaben og ordenes utallige lag.

I 2010 startede Simon Poulsen på Odense Katedralskole, hvor han hurtigt blev begejstret for den sproglige studieretning med græsk og latin på højniveau. Her blev han tilmed en del af den allerførste årgang på Akademiet for Talentfulde Unge | Syd. Glæden ved studielivet var enorm, og lysten til at lære brændte ihærdigt i den unge sjæl, hvilket i 2013 ledte Simon hele vejen over Storebæltsbroen for at studere Indoeuropæisk ved Københavns Universitet. Her blev Simon præsenteret for et studie, der gjorde det muligt for ham at dyrke en urokkelig passion for sprog, og hvor han fik lov til at kombinere de ting, han elsker allermest; sprog, grammatik og historie. 

”Indoeuropæisk er ligesom arkæologi. Det er bare ikke jorden, du graver i. Det er grammatikken”.

På studiet har Simon sammen med sine medstuderende dykket ned i et utal af gamle indoeuropæiske sprog, herunder for eksempel dansk, engelsk, tysk, græsk og latin, og forsøgt at komme så langt tilbage i grundsprogets fortid som muligt. Indoeuropæisk er sammenlignende, historisk sprogvidenskab, som Simon forklarer det. Her udnyttes aspekter som lyde, bøjninger og ordforråd til at give os viden om det samfund, der eksisterede engang. Der er dog ingen tvivl om, at det særligt er det strukturelle og det grammatiske i det sproglige studie, der fanger Simons opmærksomhed.

”Det er så frygteligt uforudsigeligt at arbejde med levende mennesker”, fortæller Simon med et smil på læben. De fleste ville nok påpege, at der ikke findes grammatik, hvis vi ikke har lyst til at sige noget til hinanden. Men her foretrækker Simon det kontrollerbare, rene sprog, hvor kasus og struktur får lov til at overskygge kommunikation og fortolkning. Selvom han godt ved, at det er to uadskillelige variabler.  

Et fagligt fælleskab

At valget faldt på netop Indoeuropæisk skyldes i høj grad mødet med ældgamle tekster og originale kilder på den klassisksproglige linje på Odense Katedralskole, men også Simon Poulsens deltagelse i Akademiet for Talentfulde Unge | Syd. Her blev han blandt andet opfordret til at deltage i Projekt Forskerspirer, hvor han blev ”suget ind i det indoeuropæiske miljø på Københavns Universitet”, som han selv siger det.

Det er dog ikke kun den faglige inspiration, som Simon husker tilbage på, når billeder fra tiden på ATU | Syd strømmer gennem ham. Selvom det efterhånden ligger en del år tilbage, er det hovedsageligt det sociale fællesskab på ATU | Syd, der får smilet til at titte frem i mundvigen. Tillægsord som ”sjove”, ”skøre”, ”spændende”, ”nørdede” og ”excentriske” bruges til at beskrive den diversitet, der herskede blandt de unge ildsjæle. Det var en befrielse for Simon at opleve, at der ikke var nogen skam forbundet med det at dyrke det faglige. At der tilmed stadig var rum til sjove fester, spilaftener, natløb og godt samvær, som han især husker fra ATU | Syd Summer Camp, var blot en uvurderlig bonus, der også fik ham til at melde sig som tutor efterfølgende. Simon har nydt at følge ATU’s udvikling siden hen, og han håber inderligt, at andre unge bliver ved med at tage for sig af ”det tagselvbord af interessante ting”, som ATU | Syd var for ham.

Erfaring gør mester

Det var altså en hverdag som dedikeret og nysgerrig universitetsstuderende, Simon Poulsen befandt sig i fra begyndelsen af sin bachelor i 2013 og indtil 2019, hvor han nu også stolt kunne fremvise en kandidatgrad i Indoeuropæisk. Men årene på skolebænken blev især beriget med masser af livserfaring gennem udveksling og studiejobs. Med et semester i henholdsvis Leiden i Holland og Jena i Tyskland, føler Simon sig utrolig heldig over at have været en del af disse internationale miljøer for sprogvidenskab. Derudover har han inden for landets grænser opbygget en solid rygsæk af erhvervserfaring. En rygsæk hvori han blandt andet finder en ansættelse hos Sprogforandringscenteret, arbejde på en database over runeindskrifter, viden om digitalisering af sproglige samlinger og erfaring med ordbogsfremstilling over urnordiske indskrifter.

Lad os afdramatisere grammatik

I dag er Simon Poulsen nu efter et år, hvor han har arbejdet som videnskabelig assistent på IT-Universitetet, vendt tilbage til de trygge rammer på Københavns Universitet. Dog nu med et ph.d.-stipendium. Her glæder han sig til at skulle bruge de næste to år på at forske i, hvordan de enkelte sproggrene indoiransk og græsk er beslægtede med hinanden. I den nære fremtid har Simon altså fortsat tankerne dybt begravet i de sproglige arkæologiske fund. Men den tunge ballast af erfaring og nye, spændende arbejdsopgaver har kun gjort Simon endnu mere klar over, hvad det virkelig er, der giver ham lyst til at stå ud af sengen om morgenen. Som en del af ph.d.-studiet har Simon nemlig undervisningslektioner på universitetet og er redaktør på et lille populærvidenskabeligt tidskrift om sprog, Mål og Mæle. Det er især den kritiske tilgang fra de studerende og de undrende spørgsmål i tidskriftets brevkasse, der har gjort ham opmærksom på, at han har flair for formidling. Flair for at skrive og undervise. Disse er kompetencer, som Simon drømmer om at udnytte til at ”afdramatisere grammatik for almindelige mennesker”. Alle mennesker kan grammatik og kan forstå grammatik. De kan bare ikke sætte ord på det. Simon vil udbrede forståelsen af, at grammatik slet ikke er så farligt. Det er ikke udelukkende kasus og komplicerede regelsæt. Det er også bare mavefornemmelsen af, ”at det her lyder forkert”. Han vil udbrede forståelsen af, at de fire ord på stenen slet ikke er så mystiske endda, og at alle og enhver kan styre sproget på samme vis som ham, hvis blot de har de rigtige værktøjer.

Skrevet af Maja Tørslev