ATU | Fokus: Galaksehobe og mørkt stof

Galaksehobe og mørkt stof
v/ Fysikstuderende Kathrine Malmose Juncker Christensen og Kristoffer Kristian Holm Platz Petersen
Begrebet mørkt stof blev første gang nævnt var i 1933 af den Amerikansk-Schweiziske astronom Fritz Zwicky, og det blev indført på baggrund af hans astronomiske observationer af enkelte galakser, der bevæger sig langt hurtigere end forventet i Coma galaksehoben.
Efterfølgende har observationer af stjerners bevægelser i galakser - af bl.a. Vera Rubin - bekræftet Zwicky's formodning om, at der må være mere masse i disse systemer end det, vi kan observere med gængse detektionsmetoder. Den store nye indsigt siden Zwicky og Rubin er, at mørkt stof tilsyneladende må bestå af ukendte elementarpartikler, som vi forsøger at blive klogere på her på SDU.
Denne aften vil du lære mere om, hvordan man bekræfter eksistensen af mørkt stof ved at arbejde med data fra galakser i galaksehobe og sammenligne resultater med teoretiske forventninger. Desuden bliver du introduceret en uafhængig metode, der belyser eksistensen af mørkt stof ved at måle på en rotationskurve af en galakse.
Vi vil også arbejde praktisk med en forsøgsopstilling, der demonstrerer tyngdelinse-effekten og Einstein-ringe, som er en nyere metode, vi bruger til at verificere og forbedre Zwicky's observationer med: Med en speciallinse og et hulkamera kan vi med øvelsen lave en illustrativ, men kvantitativ opmåling af Einstein-ringe. Disse ringe er afbøjning af lys omkring tyngdefelter, som i astronomien kan bruges til at beregne massefordelinger og dermed bruges til undersøgelse af mørkt stof.
Hvad mørkt stof er på elementarpartikelniveau, er noget, vi i øjeblikket intenst efterforsker på SDU - både ved store eksperimenter ved f.eks. DESY laboratoriet i Hamborg og med supercomputersimuleringer af mørkt stof i galakser og galaksehobe, og det kommer du til at høre mere om på dagen fra forskere og studerende.
TILMELDING
ATU | Fokus-arrangementer er åbne foredrag for interesserede og engagerede gymnasieelever i hele Region Syddanmark arrangeret af ATU | Syd sammen med forskellige samarbejdspartnere. Det betyder, at du må og kan invitere dine interesserede venner/klassekammerater med til aktiviteten, og jeres venner kan tilmelde sig her!
PRAKTIK: Der er spisepause, men ingen forplejning - så husk madpakken!
FIND VEJ: Du finder CP3 mødelokale her!
AFVIKLER: Christian - tlf. +45 5016 9681 eller e-mail: christian@atusyd.dk kontaktes hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.
-
Antal deltagere30
-
TypeValgfri