Mellem gaderne og parlamentet: Propaganda, protest og politisk vold i 1930’ernes kamp om demokratiet

gade
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: TBA
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Onsdag, 8. april 2026 - 22:00

Mellem gaderne og parlamentet: Propaganda, protest og politisk vold i 1930’ernes kamp om demokratiet

v/Charlie Krautwald, post.doc., ph.d., Københavns Universitet

Når krisen rammer og demokratiet er under pres, bliver 1930’erne trukket frem som eksemplet på, hvor galt det kan gå. Særligt billedet af uniformerede bevægelser, der marcherede i gaderne og sloges med politiske modstandere, er en levende del af vores fortælling om mellemkrigstidens (1918-1939) fascinerende politiske liv.

Vi forbinder det især med Weimarrepublikkens Tyskland, men faktisk er gadepolitikken en vigtig brik til at forstå udviklingen af det moderne demokrati her i Danmark i en periode, hvor parlamentarismen og aktivismen ude på gaderne kørte et umage parløb.

På baggrund af sin anmelderroste bog 'Kampen om gaderne' (Gyldendal, 2025) kaster historikeren Charlie Krautwald et nyt lys på den politiske kultur i 1930’erne, og udfordrer fortællingen om en særligt fredelig, dansk vej gennem det turbulente årti. Vi skal se, hvordan nye politiske strømninger og inspiration flød på tværs af Europas grænser.

Vi skal høre om, hvordan samfundet reagerede på den økonomiske krise og på fremvæksten af radikale protestbevægelser, der gav fascismen og kommunismen et momentum. Og vi skal med de politiske unge ud på gaderne, hvor de med plakater, uniformer, march og demonstrationer opfandt den moderne valgkamp og iscenesatte kampen om vælgerne som en propagandakrig om gaderne.

En krig, der oftere og oftere førte til voldelige sammenstød med cykelpumper og stenkast. For 1930’erne rummer vigtige lektier til vores egen kaotiske samtid om, hvordan demokrati og massepolitik fungerer i krisetider.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: TBA

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til cand@sdu.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Type
    Valgfri