Nordens kunst – er den nordisk?

nordiskkunst
Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 12. marts 2026 - 22:00

Nordens kunst – er den nordisk?

v/Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie

”God kunst er altid national. National kunst er altid dårlig”, Asger Jorn citerer Harald Giersing.

Smitter livet, klimaet, naturen osv. af på kunsten på en særlig måde? Findes der nordisk kunst? Vær med, når vi undersøger tilstedeværelsen af noget særegent nordisk ved Nordens kunst i perioden (ca. 1800-1960). Som vi skal se, er der en række motiver, som har spillet en central rolle i Nordens kunst: det lokale landskab, det nyromantiske stemningslandskab, blånende sommeraftener, lyse nætter, dødedansen, den syge pige, mørke og melankoli. 

Da kunstneriske uddannelser blev etableret i København, Oslo og Stockholm, var det et forsøg på at støtte de nationale kunstmiljøer. Undervisningsmodellerne var dog internationale, de fagkyndige importeret udefra, og eleverne studerede italiensk renæssance, tysk romantik, tog på studieophold i udlandet og bevarede et internationalt netværk og udsyn efter endt uddannelse.

De nordiske kunstnere blev stærkt påvirket af udenlandsk kunst, og sådan har det været til alle tider. Alligevel eksisterede der i 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet et implicit krav om, at nordiske kunstnere skulle skabe kunst med et særegent "nordisk" præg, og kunstnere er blevet kritiseret for at være for modtagelige for "udenlandsk" indflydelse.

I denne forelæsning præsenterer vi en række skelsættende nordiske kunstnere, deres forhold til den internationale kunstverden, og hvordan de har omsat deres inspirationer og tidens impulser og nybrud kunstnerisk. Hanna Hirsch Pauli, Edvard Munch, Hugo Simberg, Asger Jorn, Helene Schjerfbeck, Erik Olson m.fl.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: Du finder Odense Adelige Jomfrukloster her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til cand@sdu.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Type
    Valgfri