Fordybelsesseminar F: Europa og Europas grænser

  • Mandag, 23. november 2020 - 15:30 til 19:30
  • Syddansk Universitet, Alsion 2, 6400 Sønderborg, Mødested: Ude foran hovedindgangen
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2019
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Søndag, 13. september 2020 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Efterårets obligatoriske program består primært af en række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given faglighed. Du ser hvordan forskellige fagligheder udforskes og ny viden skabes.

Du deltager i tre ud af ti fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Europa og Europas grænser

v/Lektor Martin Klatt, Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet

Med Berlinmurens fald i 1989 så det ud, som om militariserede grænser hørte fortiden til. I 2020 fejrer vi 100-års jubilæum af genforeningen af Nordslesvig med Danmark i 1920, og dermed samtidigt 100-årsdagen af grænsen med Tyskland, som blev draget efter to folkeafstemninger. Det skulle have været et festligt arrangement, hvor danskere og tyskere sammen skulle fejre en åben grænse mellem to venner, respekterede nationale mindretal og et omfattende grænseoverskridende samarbejde. Det blev ikke til noget. Fra midten af marts – juni var der indrejseforbud for de fleste, og først nu i september blev alle grænseovergange åbnet igen. 

Det følger i tråd med en renæssance af grænsekontrol, grænsehegn og grænsemure, som vi har oplevet i Europa og andre steder i verden siden 2010’erne. Grænsehegn bliver opført mellem Israel og det besatte Palæstina, mellem USA og Mexico, mellem Saudi Arabien og Irak, og ved EUs ydre grænser. Et dansk medlem af Europa-Parlamentet har endog krævet at bygge et pigtrådshegn ved Danmarks landegrænse mod Tyskland – så begejstret var han over det hegn, Ungarn opførte ved grænsen til Serbien.

Hvorfor denne pludselige trang til at beskytte grænser? Grænsers rod er menneskernes hang til gruppedannelse, et 'os', der kræver et 'dem', der står udenfor. 'Dem' der er anderledes, måske farlige og truende.

I dette seminar kommer vi at kigge lidt mere på grænser. Hvorfor har vi dem? hvordan ændrer de karakter? Hvordan forener vi ønsket om fri mobilitet for mennesker og gods med sikkerhedsaspekter? Er en grænseløs verden eller et grænseløst Europa en realistisk mulighed? 

Program

15.30 Intro til programmet
15.45 Forelæsning: Hvorfor grænser? Og hvad er det specielle ved Europas grænser?
16.30 Gruppearbejde
 
I inddeles i 6 grupper. Hver gruppe arbejder med et af følgende emner:
  1. Grænseoverskridende samarbejde og Slesvig?
  2. Nagorno-Karabakh konflikten
  3. Selvbestemmelsesretten og Catalonien
  4. SMART borders – er det vejen frem?
  5. Den grænseløse verden – en vision
  6. EU og geopolitik: hvor er Europas grænser?

Fra 16.30-17.00 laver I informationssøgning på jeres emne, og fra 17.00-17.45 diskuterer I på baggrund af jeres informationssøgning følgende:

  • Problemets karakter
  • Hvad sker der?
  • Hvordan arbejdes der på at løse det? Eller hvordan kunne det gøres?

Læringsmålet er:

  • At finde ud af, hvilken betydning grænser har ift. fred-konflikt, stat og folk, dagligdag i en grænseregion
  • Få indblik i historiske forudsætninger for grænser – og hvorfor de kan udløse konflikter
  • At lære at se grænserne problemorienteret: hvordan arbejder man med dem lokalt, nationalt og på europæisk plan, hvordan tænker man at løse udfordringer forbundet med grænser?
17.45 Spisepause
18.15 Grupperne opsummerer deres arbejde
18.30 Gruppepræsentation og feedback
19.30 Tak for i dag
 

FORMÅL

Formålet med Fordybelsesseminar F-rækken er at give et dybdegående indblik i de respektive fagligheder med afsæt i et konkret emne og specifikke cases og herunder at vise nogle af de konkrete metoder, som de forskellige discipliner bringer i anvendelse.
 

FORBEREDELSE: Læs artiklen "Grænser er kommet på mode igen" af Martin Klatt, som du finder her! Læs desuden teksterne "Samarbejde over grænser" af Martin Klatt og "Grænsekonfliker uden ende" af Jaume Castan Pinos, som du finder under DOWNLOAD.

MEDBRING: Pc, headset, papir og pen

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.

FIND VEJ: Du finder Syddansk Universitet Sønderborg her!

AFVIKLER: Janne- tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

Fordybelsesseminar F 2019
  • Antal deltagere: 48
  • Lærer: JH
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk