Oprettet af Janne Hansen den 13. december 2013

Det er et Tabu at Være Dygtig i Folkeskolen

Debatindlæg i Politikken 12. december 2013

LIGHED: NIVEAUINDDELING ER FORUDSÆTNINGEN FOR ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU

 

af MIKAEL BRORSON og ANNA HÅLAND THOMSEN, studerende på en gymnasial uddannelse, medlemmer af Akademiet For Talentfulde Unge Region Syd Årgang 2012

 

Politiken | 12.12.2013 | | Sektion: Kultur Side 9 

SOM AFGANGSELEVER fra den danske folkeskole og nu studerende på en gymnasial uddannelse kommer det skuffende resultat i Pisa-testen ikke som en overraskelse for os. Vi er, hvad vi stræber efter at være: middelmådige. Denne middelmådighed er resultatet af mange års lighedsdyrkelse i den danske folkeskole. Det er blevet et tabu at vær dygtig.

Janteloven gennemsyrer det danske uddannelsessystem. Selv har vi oplevet læreres forsøg på at skabe homogene klasser. Vi fik at vide, at vi ikke skulle sige så meget i timerne. Der skulle være plads til de andre elever, og der var ikke plads til vores stræben. Når vi var færdige med vores opgaver, blev der ikke budt på yderligere udfordringer. I stedet kunne vi agere hjælpepædagoger for de svagere elever.

Problemet er, at det ikke er velset at være fagligt stærk. Hele systemet er bygget op om de svages behov for støtte. Samtidig påvirker et system, som favoriserer svage elever, også elevernes indbyrdes sociale adfærd. Gør man sig umage, betyder det ikke popularitet. Det mest hyppige spørgsmål, man hører, er noget i retning af: ' Laver du virkelig lektier? Har du ikke noget liv, eller hva'?'.

På den måde skabes der nærmest incitament for at være dårlig. Når popularitet blandt elever ikke handler om faglig dygtighed, gør eleverne sig ikke umage, for det er jo kun noget, nørderne gør. Derfor er der flere eksempler på elever, som bevidst saboterer undervisningen eller blot undlader selv at deltage. Man skulle jo nødig ende som nørd.

Vores relativt lave faglige niveau - afspejlet i den middelmådige score i Pisaundersøgelsen - er med den incitamentstruktur in mente ingen overraskelse.

Det er derfor også vores pointe, at dovne elever ikke (udelukkende) er årsagen til skuffende Pisa-resultater gang på gang. Det egalitære system, man har opbygget, bærer skylden, og skal man ændre på et lavt fagligt niveau, er det netop her, man skal turde gribe fat. Det skal være acceptabelt at være dygtig. Og man må anerkende, at forskelle i elevers faglige niveau ikke bare er ønskeligt, men naturligt.

Vi ønsker ikke Kina-lignende tilstande, men en niveauinddeling vil klart være at foretrække. En niveauinddeling vil gavne alle elever, svage som stærke. Svage elever vil være i klasser, hvor læreren kan fokusere på deres behov, eksempelvis for en ekstra gennemgang af stoffet, imens man i klasser med stærkere elever kan arbejde på yderligere faglige udfordringer og dermed løfte det samlede niveau.

Niveauinddeling er forudsætningen for et højere fagligt niveau i den danske folkeskole.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk