Odense Teater: Kammerat Napoleon

  • Tirsdag, 17. november 2020 - 17:00 til 19:00
  • ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C, Mødested: Foran ODEON
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2018, 2019
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Torsdag, 12. november 2020 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Kulturvidenskabeligt og dramaturgisk besøg på Odense Teater, hvor du bliver klogere på hvordan manuskript, dramaturgi, instruktion, skuespil, scenografi mm bidrager til en samfundsaktuel historiefortælling og tematisk belysning.

Bemærk at du skal sætte TO DAGE af, hvis du vil deltage i denne aktivitet:

Del 1: Tirsdag d. 17. november kl. 17.00 – 19.00

Del 2: Mandag d. 7. december kl. 19.00 – ca. 22.00

Odense Teater: Kammerat Napoleon

v/Odense Teater

Kom med bag om scenetæppet på Odense Teater og ind under huden på teaterverdenen. Med afsæt i Geroge Orwells berømte politiske satire oplever du, hvordan dramaturger, professionelle skuespillere og instruktører arbejder med processen fra et klassisk manuskript til sceneprøver og en moderne forestilling.

Denne aktivitet er to-delt og foregår over 2 dage – man skal deltage begge dage. Den første dag er et besøg på teatret, hvor du først overværer sceneprøverne og bagefter får mulighed for at tale med instruktør og skuespillere. Hør om hvordan de arbejder med stykket fra den store helhed til de aller mindste detaljer. Den anden dag oplever du den færdige produktion, når vi ser den færdige forestilling.
George Orwells elskede politiske satire om det lille landbrug, hvor dyrene gør oprør mod bondens undertrykkelse, præsenteres her for første gang som teater i Danmark. Præmie-ornen Gamle Major har indkaldt alle dyrene på gården til stormøde, fordi han drømmer om et andet liv, hvor dyrene kan leve frit og trygt med hinanden uden at frygte gårdmandens luner. Et sted, hvor alle er lige. For at indfri Majors smukke drøm må dyrene lave en revolution. Men da Gamle Major dør, begynder en hidsig magtkamp om, hvem der skal være revolutionens leder. Grisen Kammerat Napoleon vinder magten, og han giver Majors smukke utopi om, at »Alle dyr er lige« en lille ekstra krølle på halen: »men nogle dyr er mere lige end andre«. Teaterversionen af Orwells mesterlige roman er en forførende fabel og en samtidsrelevant kritik af magtens korrumperende natur og idealernes forfald.
 

BEMÆRK: Denne aktivitet er delt over to dage. Tilmelding forudsætter deltagelse i både del 1 og 2 begge dage.

FORBEREDELSE: Del 1 er i høj grad samtale med instruktør og skuespillere på forestillingen. Denne samtale kommer i høj grad til at være drevet af dine spørgsmål - så sørg for at have tænkt over hvad du gerne vil vide og have nogle spørgsmål parat.

PRAKTIK: Del 1: Der er spisepause men ingen forplejning, så husk madpakken! Medbring selv drikkedunk.

Del 2: Der er ingen spisepause eller forplejning.

FIND VEJ: Du finder ODEON her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere: 20
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk