Danmark debatterer fremtidens Europa – flygtninge og immigranter, nationalisme og lukkede grænser

  • Onsdag, 18. november 2020 - 18:30 til 20:15
  • SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: Auditoriet
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2018, 2019
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Fredag, 13. november 2020 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Danmark debatterer fremtidens Europa – flygtninge og immigranter, nationalisme og lukkede grænser

v/'Danmark debatterer fremtidens Europa', der støttes af Europa-Nævnet og er et samarbejde mellem DEO, Europa-Bevægelsen, Nyt Europa, Fagbevægelsen mod Unionen, Folkebevægelsen mod EU, Europanu og Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Europa har fået et nyt parlament. Parlamentarikerne og de europæiske partier glæder sig til at arbejde for et bedre Europa – hvordan de hver især betragter det. Og der er virkelig noget at arbejde for, for fremtidens udfordringer er til at få øje på.

Flygtninge- og migrantstrømme er et af EU’s store dilemmaer. Hvordan løser EU dette problem, så det er tilfredsstillende for unionen såvel som for medlemmerne? De fortsatte krige og konflikter i Mellemøsten og Afrika skaber fortsat grundlag for væsentlige tilstrømninger til Europa. I nabolande er det vanskeligt at tilbyde hjælp, EU’s aftale med Erdogan i Tyrkiet er konstant under pres, og bagmændenes metoder til flygtningerejser bliver konstant mere avancerede. Er løsningen modtagecentre i nærområderne, strengere regler for flygtningekvoter i EU, eller hvor går udviklingen hen?

Denne aften samtaler vi om de store spørgsmål. Hvordan skal EU håndtere flygtningeproblemerne? Hvad kan de folkevalgte parlamentarikere gøre? Og hvilke scenarier kan vi forestille os i fremtiden?

Program

kl. 18.30-19.15

  • Velkommen. Morten Winther Bülow, ph.d.-stipendiat og bestyrelsesformand i foreningen Europanu
  • EU-institutionerne. Om parlamentarikere, ministre, kommisærer og hvor magten ligger. Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
  • Mellemøsten og Nordafrika, flygtninge og immigranter. Peter Seeberg, lektor i mellemøststudier, Syddansk Universitet

kl. 19.30-20.15

  • Værtens spørgsmål til forskerne samt samtale mellem samme
  • Spørgsmål fra salen
  • Tak for i dag

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Der er ingen forplejning, så husk madpakke!

FIND VEJ: Du finder Auditoriet på 1. plan her! Kommer du i bil, så notér dig om parkeringsreglerne på dette kort!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Det gør du ved at sende mail/sms/mms til Kira på tlf. +45 5383 6945 eller mail: kira@atusyd.dk, hvor du melder din ankomst. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Kira.

 

  • Antal deltagere: 11
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk