Seminar H: Team & samarbejde

  • Torsdag, 23. januar 2020 - 16:00 til 20:00
  • Sønderborg Statsskole, Kongevej 37, 6400 Sønderborg
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2018
  • Afdeling: - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Onsdag, 15. januar 2020 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Under titlen Akademisk Samarbejde & Formidling går vi i dette tredje semester på tværs af alle forskningstraditionerne og sætter fokus på samarbejdsrelationer og formidling i akademiske sammenhænge. Vi skal i løbet af semesteret arbejde med vores egne personlige styrker og svagheder, vores forskellige roller i teamsamarbejde og træne vores kommunikative evner. Formålet med semesteret overordnet set er, at få et reflekteret og bedre kendskab til os selv og måden, vi interagerer med andre mennesker på.

Kend dig selv og bliv en god teamplayer

v/Konsulent Nana Scheibel

Det er dokumenteret, at når du bruger dine styrker, så

  • oplever du dig autentisk og får energi
  • tænder du andres engagement og arbejder selv effektivt
  • skaber du bedre resultater, når du samarbejder med andre

Vores særlige styrker spiller både ind på gode dage og dårlige dage, og på seminaret kommer du til at udforske, hvordan dine styrker tager sig ud, både når du er i dit es, og når du føler dig presset. Det er en god selvindsigt at have med sig. Ved hjælp af personprofilværktøjet Whole Brain bliver du klogere på dig selv, samt får en bedre en indsigt i, hvorfor du får mest ud af at samarbejde med andre, der typemæssigt er forskellig fra dig selv. Seminaret slutter med, at du bruger din personprofil til at lave en personlig plan for, hvordan du vil bringe dine styrker endnu mere i spil. Det er et stærkt værktøj for resten af din gymnasietid.

Program

16.00 Velkomst
16.05 Find dine styrker
  • Whole Brain
  • Lyntest
  • Samarbejde mellem de 4 forskellige personprofiler
17.30 Spisepause
18.00 Prøv dine styrker
  • Din profils styrker og svagheder som teamplayer
  • Personlig plan for at få dine styrker mere i spil, når du samarbejder med andre
20.00 Tak for denne gang

Formål
Seminar H: Team & samarbejde har blandt andet til formål at give jer indsigt i jeres personlige styrke og svagheder samt give jer redskaber til at styrke og forbedre jeres samspil med andre mennesker.

 

FORBEREDELSE: Hvad er dine særlige styrker ifølge andre?

Spørg på skift 3 mennesker, som du kender (fx fra din familie, venner, studiekammerater) om, hvilke 3 styrker, de synes, du har.  Notér de ord, de bruger om dig. Forklar eller undskyld ikke. Tag imod og sig tak. Medbring de i alt 9 ord om dine styrker (som andre ser dem) på workshoppen.

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

 

 

  • Antal deltagere:
  • Lærer: JH
  • Type: Obligatorisk

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk