Livestreaming: Snedige bakterier

  • Tirsdag, 22. oktober 2019 - 19:00 til 21:00
  • Aabenraa, Blommenlyst, Bylderup-Bov, Christiansfeld, Faaborg, Flensborg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Kolding, Ribe, Rudkøbing, Rødding, Strynø, Svendborg, Sønderborg, Tjæreborg, Veflinge, Vojens, Ærø & Ølgod
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2017, 2018
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Onsdag, 21. august 2019 - 12:15 - men du skal logge ind først.

Bakterier er ikke bare små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation. Hør om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier.

Snedige bakterier

v/Rikke Louise Meyer, lektor i mikrobiologi, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet & Lars Peter Nielsen, professor i mikrobiologi, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Bakteriers beskedne størrelse gør at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede organismer. Men på samme måde som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. For kigger man nærmere på disse mikroorganismers liv, åbner der sig en verden hvor millioner af bakterier lever i organiserede samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.

Mange bakterier har også vist sig at have avancerede elektriske forbindelser mellem hinanden og omgivelserne. De absolut største elektriske bakterier er de flercellede kabelbakterier der ved hjælp af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor international opmærksomhed. Siden har forskere verden over fundet kabelbakterier på bunden af søer, floder og have overalt på Jorden. Bakterierne findes sågar også i grundvand hvorfra deres elektriske signaler kan afsløre hvor forureninger ligger begravet.

Hør om de problemer som bakterier skaber for læger og patienter når det er nødvendigt for os at få indopereret implantater – fx tænder, knæ eller hofter. Bakterier er nemlig i stand til at hæfte sig fast til implantaternes overflader i vores kroppe, hvor de bygger et samfund som skaber og lever under en beskyttende kappe hvor vores immunforsvar ikke kan nå dem og hvor deres tolerance for antibiotika når uanede højder. Hør også om hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.

Foredraget viser ny viden om hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

 

PRAKTIK: Ønsker du at deltage i denne aktivitet, skal du ikke tilmelde dig her på siden. I stedet skal du møde op på livestreaming-stedet:

Aabenraa - Nygadehuset, Blommenlyst - Ubberud Kultur & Bevægelseshus, Bylderup-Bov - Bylderup skole, Christiansfeld - Stepping Friskole, Faaborg - Det gl. Bibliotek, Flensborg Bibliotek, Fredericia Gymnasium, Fredericia - Skærbækhus, Grindsted Gymansium, Haderslev - Hoptrup Kirkehus, Haderslev Katedralskole, Kolding - Nicolai Biograf, Løgumkloster - Kulturhuset, Ribe - Seminariehuset, Rudkøbing Bio, Rødding Bio, Strynø - Gl. mejeri, Svendborg - Senior akademi,   Svendborg - Sydfyns elforsyning, Sønderborg Bibliotek, Tjæreborg Bibliotek, Veflinge - Havrehedsskolen, Vojens - E&I huset, Ærø - Marstal Bibliotek, Ølgod Bryghus. 

Du kan se detaljerne for livestreamingen her!

Efter foredraget skal du skrive til kira@atusyd.dk, at du har været til foredraget, og det vil så blive registreret på din aktivitetsoversigt.

Der er ingen spisepause eller forplejning.

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab, AU, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til disse livestreamings.

  • Antal deltagere:
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk