Odense Teater: Anna Sophie Hedvig

  • Mandag, 17. september 2018 - 19:00 til 21:45
  • Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C, Mødested: Foran hovedindgangen
  • Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra:
    Årgang: 2016, 2017
  • Afdeling: - Fyn - Sydjylland
  • Sidste tilmeldingsfrist: Onsdag, 15. august 2018 - 12:00 - men du skal logge ind først.

Kulturvidenskabelig aktivitet på Odense Teater, hvor du bliver klogere på dramaturgi, skuespil og instruktion. Oplev prøveforløb, tal med teatrets ansatte og se forestillingen ”Anna Sophie Hedvig”.

Bemærk at du skal sætte TO DAGE af, hvis du vil deltage i denne aktivitet:

DEL 1: Mandag d. 20. august kl. 17.00-19.00

DEL 2: Mandag 17. september kl. 19.00-22.00

 

Anna Sophie Hedvig

v/Odense Teater

Kom med bag om scenetæppet på Odense Teater og ind under huden på teaterverdenen. Med afsæt i den samfundssatiriske klassiker Anna Sophie Hedvig oplever du, hvordan dramaturger, professionelle skuespillere og instruktører arbejder med processen fra klassisk manuskript til sceneprøver og en moderne forestilling.

Denne aktivitet er to-delt og foregår over 2 dage – man skal deltage begge dage. Den første dag er et besøg på teatret, hvor du først overværer sceneprøverne og bagefter får mulighed for at tale med både instruktør Jacob Schjødt, dramaturg Mathias Rosenkrands Bech, lyddesigneren Ditlev Brinth og nogle af skuespillerne. Hør om hvordan de arbejder med stykket fra den store helhed til de aller mindste detaljer. Den anden dag oplever du den færdige produktion, når vi ser den færdige forestilling.

 

Hvad kan vi tillade os at lukke øjnene for?

Hvornår skal vi gribe til handling?

Kan mord retfærdiggøres?

 

Kulturministeriets kulturkanon beskriver ANNA SOPHIE HEDVIG som dansk teaters væsentligste modstandsdrama. Kjeld Abell skrev stykket i 1939, som en reaktion på Danmarks passivitet overfor Hitlers fremmarch, men det rammer os med fornyet styrke i dag.

Den uanseelige lærerinde, Anna Sophie Hedvig, kommer på uanmeldt besøg hos familien i hovedstaden. Da hun afslører, at hun har slået et andet menneske ihjel, krakelerer den småborgerlige facade og afslører voldsomme uenigheder. Diskussionerne, om hvorvidt Anna Sophie Hedvigs gerning er heltemod eller en grusom forbrydelse, udfordrer borgerskabets snæversyn og uvilje mod at se ud over egne hverdagsproblemer.

 

BEMÆRK: Denne aktivitet er delt over to dage. Tilmelding forudsætter deltagelse i både del 1 og 2 begge dage.

FORBEREDELSE: Del 1 er i høj grad samtale med instruktør og skuespillere på forestillingen. Denne samtale kommer i høj grad til at være drevet af dine spørgsmål - så sørg for at have tænkt over hvad du gerne vil vide og have nogle spørgsmål parat.

PRAKTIK: Der er ingen spisepause eller forplejning

FIND VEJ: Du finder Odense Teater her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere: 25
  • Lærer: JH
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk