Afslutningsseminar O: Akademisk skrivning

Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Tirsdag, 15. august 2023 - 12:00

4. semester og dit ATU-forløb rundes af med Afslutningsseminar O, som tilsammen med Seminar N sætter fokus på, hvordan man går fra en fix ide til at skabe og formidle valid viden i større skriftlige opgaver. På Seminar O beskæftiger vi os med selve skriveprocessen, hvor du får tips og tricks til at strukturere og eksekvere din opgave- og skriveproces inden for den tid, der er til rådighed. Til slut rundes hele seminaret af med en hyggelig afslutningsmiddag!

Akademisk skrivning - skriveprocessen

v/Læringskonsulent Bjarne Lind Christensen, Syddansk Universitetsbibliotek

At skrive akademisk er mere end højt lix-tal og tusinder af referencer. For at arbejde akademisk skal du først og fremmest forholde dig nysgerrigt, åbent og metodisk til et problem i verden. At skrive en god opgave er at have en god undersøgelsesproces og så kende genren godt nok til at formidle sit niveau af indsigt.

Afslutningsseminaret sætter fokus på skriveprocesser i en akademisk kontekst og hvordan man bedst muligt strukturere sin opgaveproces. Vi går i dybden med skriveprocessen og det endelige produkt og hvordan de to hænger uløseligt sammen. Gennem oplæg og øvelser får du konkrete værktøjer til hvordan du strukturerer dine skriveproces i forbindelse med større opgaveskrivning samt formulerer et akademisk opgaveprodukt.

Vi tager udgangspunkt i jeres konkrete større opgaver, så du kommer hjem med mange gode tips og tricks til at optimere både din proces og færdige opgaveprodukt - ikke bare nu i 3.g., men også i fremtiden. På seminaret arbejdes der med to temaer: Hvordan du får en god skriveproces Hvordan du formulerer dig akademisk Efter den faglig del af Afslutningsseminaret vil der være afslutningsmiddag med tid til masser af hyggeligt samvær med hele årgangen én sidste gang.
 

PROGRAM

14.00 Velkommen
14.05 Akademisk skrivning handler om ord v/Bjarne Lind Christensen
15.00 Kaffe- og kagepause
15.20 Pitch din SRP/SOP
16.00 Pause
16.15 Arbejdsproces og sprog
17.00 Pause
17.15 Planlægning og vejledning
18.00 Afslutningsmiddag
20.00 Tak for i dag
 

FORMÅL

Afslutningsseminaret har til formål at give jer indsigt i, hvordan man skriver den gode akademiske opgave og give jer konkrete metoder og værktøjer til at optimere jeres skriveprocess og opnå det bedste færdige produkt.

 

PRAKTIK: Som til alle obligatoriske seminarer sørger ATU for mad i form af en afslutningsmiddag. Seminaret starter dog først kl 14.00, så sørg for at have spist frokost hjemmefra, da ATU ikke sørger for dette. Medbring som altid selv drikkedunk til i løbet af undervisningen.

MEDBRING: Pc, papir og kuglepen. 

AFVIKLER: Camilla og Janne - tlf. +45 6070 5627 eller e-mail camilla@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Type
    Obligatorisk